Viewing entries in
Østrig

Comment

Nachbaur Blauburgunder Alte Reben 2015

Tæt og frugtig Pinot Noir fra det østrigske alpeland, hvor Michael Nachbaur udvinder mørk energi fra den kalkholdige undergrund i Vorarlberg. Dyb duft af skovbær, skovbund, krydderurter og bål; saftig og syrerig frugt med ribs, kirsebær, slåen og fintvævede tanniner. En overraskelse fra de kanter; og en sand fornøjelse.

Weingut Nachbaur Blauburgunder Alte Reben 2015 Flaskevis (C) Thomas Bohl.jpg

Flaske: Blauburgunder Alte Reben 2015
Vinhus: Weingut Nachbaur
Område: Vorarlberg
Land: Østrig
Druesort: Pinot Noir
Jordbund: Kalksten
Dyrkningsform: Økologisk
Vinificering: Spontangæret
Lagring: Store træfade
Lukning: Korkprop
Alkohol: 13,5%
Pris: cirka 100,-

Comment

Comment

Gobelsburg Grüner Veltliner Renner 2014

Enkeltmarksvinen Renner fra Schloss Gobelsburg i Kamptal kunne godt tjene som gylden standard for duften af den grønne Veltliner: Fyldig, frisk frugt, syrlig pære med noter af haricots verts, hvid peber, grønne urter og lidt lakridsrod. Sprød, saftig og pikant i munden, pære, fersken og urt.

Gobelsburg Grüner Veltliner Renner 2014 Flaskevis (C) Thomas Bohl.jpg

Flaske: Grüner Veltliner Renner 2014
Vinhus: Schloss Gobelsburg
Område: Kamptal
Land: Østrig
Druesort: Grüner Veltliner
Jordbund: Løss, paragnejs, glimmerskifer
Dyrkningsform: Bæredygtig
Vinificering: Gæret på ståltanke
Lagring: Store træfade
Lukning: Korkprop
Alkohol: 13%
Importør: Bichel
Pris: 220,-

Comment

Comment

Lenikus Bisamberg Wiener Gemischter Satz 2015

Fyldig og frugtig hvidvin, rosenduftende og æblesmagende, noter af næsehorn? Nej, det er ikke La Spinetta, men vin fra traditionel blandet beplantning i markerne på bakken Bisamberg langs Donaus venstre bred i det nordlige Wien. Det økologiske vinhus Lenikus dyrker her Grüner Veltliner, Grauburgunder, Traminer, Rotgipfler, Chardonnay og Sauvignon Blanc på den kalkholdige løssjord, og de mødes i denne fine vin.

Lenikus Bisamberg Wiener Gemischter Satz 2015 Flaskevis (C) Thomas Bohl.jpg

Flaske: Bisamberg WGS 2015
Vinhus: Bioweingut Lenikus
Område: Wien
Land: Østrig
Druesorter: Gemischter Satz
Jordbund: Kalkholdig løss
Dyrkningsform: Økologisk
Vinificering: Gæret på ståltanke
Lagring: Ståltanke
Lukning: Skruelåg
Alkohol: 13,5%
Pris: cirka 100,-

Comment

Comment

Gobelsburg Riesling Tradition 2012

Et silkemaleri af blomstrende citrontræer— så fin er teksturen og så strålende er aromatikken i Schloss Gobelsburgs traditionelt tilberedte Riesling, genparten til Grüner Veltlineren. Rund smag af friske ferskner og fuldmodne citroner med noter af citrongræs og ingefær (frisk og syltet), syrlige drops og akaciehonning. Lette gærnoter især i duften og en salt mineralitet i eftersmagen.

Gobelsburg Riesling Tradition 2012 Flaskevis (C) Thomas Bohl.jpg

Flaske: Riesling Tradition 2012
Vinhus: Schloss Gobelsburg
Område: Kamptal
Land: Østrig
Druesort: Riesling
Jordbund: Gnejs, løss
Dyrkningsform: Bæredygtig
Vinificering: Spontangæret
Lagring: Store træfade
Lukning: Korkprop
Alkohol: 13%
Importør: Bichel
Pris: 300,-

Comment

Comment

Weingut Edlmoser Qualtinger Gemischter Satz 2015

Weingut Edlmosers anderledes men letdrikkelige orange udgave af Wiens traditionnelle hvidvin fra blandede beplantninger, her er det Riesling, Grüner Veltliner, Weissbugunder, Grauburgunder, Chardonnay, Neuburger, Silvaner, Traminer og Muskatteller: Naturvinsk uden uklarheder, klart citrongul. Tør og cideragtig med støvede tanniner. Bagte æbler, pærebolcher, hvid peber og lidt lakrids og humle i hjørnerne. En hyldest til Wiens bysbarn skuespilleren, forfatteren og levemanden Helmut Qualtinger.

Edlmoser Qualtinger Gemischter Satz 2015 Flaskevis (C) Thomas Bohl.jpg

Flaske: Qualtinger 2015
Vinhus: Weingut Edlmoser
Område: Wien
Land: Østrig
Druesorter: Gemischter Satz
Jordbund: Kalkholdig løss og lehm
Dyrkningsform: Konventionel
Vinificering: Spontangæring,
lang skindkontakt
Lagring: Små træfade
Lukning: Korkprop
Alkohol: 12,9%
Pris: cirka €25

Comment