Viewing entries in
Økologi

Comment

Alemany i Corrio Principia Mathematica 2019

Det her er så meget sjovere end at sætte verden på formler: Seriøs Xarel·lo fra godt 45 år gamle stokke ved landsbyen Sant Pere Molanta i Alt Penedès, smukt dyrket og vinificeret af Irene Alemany og Laurent Corrio, som søsatte deres fælles garagevineri i 1999. Spændede næse med ristede sesamfrø og gule birkes; saftig, sprød og intens i munden, med æbler, mango og papaya, frisk syre, en kalket stoflighed og salt mineralitet. Meget delikat, en vin, der minder mere om lysets farvespredning end tyngdekraften.

Flaske: Principia Mathematica 2019
Vinhus: Alemany i Corrio
Område: Penedès
Land: Spanien
Druesort: Xarel·lo
Jordbund: Ler, kalksten
Dyrkningsform: Økologisk
Vinificering: Spontangæret
Lagring: Små træfade og ståltanke
Lukning: Korkprop
Alkohol: 12,5%
Importør: Clément Vin
Pris: cirka 200,-

Comment

Comment

Vexebo Vin Solaris Orange 2019

Det er dansk, det er dejligt; og dejligt ikke mindst, at man gang på gang kan sige det om en vin. Ved Veksebo på Nordsjælland dyrker Daniel Milan økologiske druer og laver dem til naturvin af høj klasse — så der er sommersol og levende land i hans orange Solaris fra den ret fine årgang 2019. De ti dages skindkontakt afslører sig allerede i næsen, der er dyb duft af kvæde, kandiseret orangeskal og en snert af tørt træværk; et fint greb i munden med raffineret syre og blide tanniner; og så en overraskende saftig mundfuld modne gule pærer, masser af mandarin, syrlige drops, orangeskal og harpiks. Großes Kino!

Flaske: Solaris Orange 2019
Vinhus: Vexebo Vin
Område: Sjælland
Land: Danmark
Druesort: Solaris
Jordbund: Ler, sand
Dyrkningsform: Økologisk
Vinificering: Spontangæret
Lagring: Ståltank
Lukning: Skruelåg
Alkohol: 10%
Pris: 225,-

Comment

Comment

Tokaj-Hétszőlő Dry Furmint Selection 2017

Tør Tokaj er på mode, og man forstår det godt, når man smager en så fin Furmint som huset Tokaj-Hétszőlős. Frisk og syrerig, med mineralsk spænding og en mild bitterhed, hvide blomster, gule æbler, pærer og kvæder. Druerne er dyrket økologisk og stammer fra markerne Hétszőlő, Kis-Garai og Nagyszőlő, hvor stokke gror på løss med vulkanske sten i undergrunden. Tokaj-Hétszőlő har en lang historie i Tokaj. Det forfaldt i den kolde krigs tid, men er nu tilbage på toppen igen ved fransk mellemkomst: Huset ejes i dag af forretningsmanden Michel Reybier, der også ejer Cos d’Estournel i Bordeaux.

Tokaj-Hétszőlős Dry Furmint Selection 2017 Flaskevis (C) Thomas Bohl.jpg

Flaske: Dry Furmint Selection 2017
Vinhus: Tokaj-Hétszőlő
Område: Tokaj
Land: Ungarn
Druesort: Furmint
Jordbund: Løss, basalt
Dyrkningsform: Økologisk
Vinificering: Spontangæret
Lagring: Store træfade
Lukning: Korkprop
Alkohol: 12,5%
Importør: Kjær Sommerfeldt
Pris: 179,-

Comment

Comment

Noelia Ricci Il Sangiovese Predappio 2018

Saftige kirsebær, mandler, violer, rosmarin— vin med et stort smil, der lokker til et glas mere! Marco Cirese løfter arven fra sin bedstemor Noelia Ricci i det østlige Romagna ved landsbyen Predappio; og ikke mindst arvestykket Sangiovese, som færdes så hjemmevandt her som i nabolaget i Toscana. Il Sangiovese Predappio stammer fra yngre stokke i Valle del Rabbi. Druerne dyrkes økologisk og vinificeres og modnes seks måneder på ståltanke. Det er forfriskende rødvin, rustik Sangiovese på ret raffineret vis, med flot samspil mellem spændstig frugt, frisk (især mælke-) syre og fine tanniner.

Noelia Ricci Il Sangiovese Predappio 2018 Flaskevis (C) Thomas Bohl.jpg

Flaske: Il Sangiovese Predappio 2018
Vinhus: Noelia Ricci
Område: Emilia-Romagna
Land: Italien
Druesort: Sangiovese
Jordbund: Kalkholdig mergel
Dyrkningsform: Økologisk
Vinificering: Spontangæret
Lagring: Ståltanke
Lukning: Korkprop
Alkohol: 13%
Importør: Vinimondo
Pris: 129,-

Comment

Comment

Madame Flöck Wines Mad Dog Warwick 2019

Alt i én. Enkeltmarken Mad Dog Warwick fik i 2019 selskab af små dråber Dewy’s Drop og Mt. Lehmo, da Derek og Rob fra Madame Flöck Wines måtte kæmpe mod vejret og nøjes med ret ringe udbytter. Modvind har dog ikke gjort vinen dårligere: Grapefrugt, grønne æbler, galiamelon, sindig syre og fine fornemmelser af skifer og grafit = moderne Mosel Riesling fra gamle marker restaureret af den amerikansk-canadiske duo. Naturligt og nydeligt eksekveret.

Madame Flöck Wines Mad Dog Warwick Riesling 2019 Flaskevis (C) Thomas Bohl.jpg

Flaske: Mad Dog Warwick 2019
Vinhus: Madame Flöck Wines
Område: Mosel
Land: Tyskland
Druesort: Riesling
Jordbund: Blå skifer
Dyrkningsform: Økologisk
Vinificering: Spontangæret
Lagring: Små træfade
Lukning: Korkprop
Alkohol: 12%
Importør: Reduktivt
Pris: 275,-

Comment

Comment

Neumeister Sauvignon Blanc Moarfeitl 2013

Superb Sauvignon fra marken Moarfeitl i Vulkanland Steiermark, en sydvestvendt skråning på kalkholdig silt og grus. Mild men ret dyb duft, græs, nælder, grapefrugt, flint og ozon. Saftig og svirpende syrlig smag med stor detaljerigdom, stikkelsbær, limesaft, litchi og stenet mineralitet; og gennemgående et fint præg fra en lang lagring på gærresterne i store egetræsfade — efter godt halvanden dags maceration, nænsom presning og gæring på stål men uden temperaturstyring. Christoph Neumeister er virkeligt en nye mester!

Neumeister Moarfeitl Sauvignon Blanc 2013 Flaskevis (C) Thomas Bohl.jpg

Flaske: Moarfeitl 2013
Vinhus: Neumeister
Område: Steiermark
Land: Østrig
Druesort: Sauvignon Blanc
Jordbund: Silt og lehm
Dyrkningsform: Økologisk
Vinificering: Spontangæret
Lagring: Store egetræsfade
Lukning: Korkprop
Alkohol: 13,5%
Importør: Cool Wines
Pris: 359,-

Comment