Viewing entries in
Økologi

Comment

Di Filippo Vernaccia di Cannara 2017

Et påskeunder fra di Filippo! Vernaccia di Cannara er en traditionel umbrisk passito på den lokale Vernaccia-drue (a.k.a. Cornetta), der som en påskelilje kommer frem fra kældermørket om foråret— på samme sæt og vis som også Sagrantino Passito— for at ledsage påskemåltidet, æg, ostetærte, alskens lufttørret kød og syltede grøntsager. Det er en tæt sød vin med fast struktur og en vild smagsprofil: Rosiner, korender, gojibær og tørrede tranebær, en pikant syrlighed og fine tanniner, pebret krydring og umami-agtig dybde med hø, tørrede urter, sorte oliven og grillede artiskokker. Alsidig vin! Høst ved håndkraft først i oktober, to måneders tørring på traditionelle trærammer, camorcanne, presning og spontangæring med en måneds maceration og gæring på ståltanke. En sjældenhed fra småtingsafdelingen, som regel blot 2.000 til 4.000 flasker.

Di Filippo Vernaccia di Cannara Passito Flaskevis (C) Thomas Bohl.jpg

Flaske: Vernaccia di Cannara 2017 (375 cl)
Vinhus: Di Filippo
Område: Umbrien
Land: Italien
Druesort: Vernaccia
Jordbund: Kalkholdig ler
Dyrkningsform: Økologisk
Vinificering: Spontangæret
Lagring: Ståltanke
Lukning: Korkprop
Alkohol: 13%
Importør: Juuls Vin og Spiritus
Pris: 189,-

Comment

Comment

Ronchi di Cialla Ciallabianco 2015

Ronchi di Cialla i Colli Orientali i Friuli specialiserer sig i særlige lokale sorter som Schiopettino, Refosco og Ribolla, sidstnævnte i nærværende flaske fortyndet med Verduzzo og Picolit i forholder 60/20/20. Fra ældre stokke på marken Quercigh, et døgns skindkontakt, spontangæring og lagret på store træfade— og det giver italiensk hvidvin af sjældent høj klasse! Frisk syre og godt greb forenet med fyldig frugt og mineralsk nerve. Saftig pære og gule blommer, mens krydderurter og pinjekerner, akaciehonning og flint tager til med tiden; og ældre årgange er modnet til stor dybsindighed og elegance.

Ronchi di Cialla Ciallabianco 2015 Flaskevis (C) Thomas Bohl.jpg

Flaske: Ciallabianco 2015
Vinhus: Ronchi di Cialla
Område: Friuli-Venezia Giulia
Land: Italien
Druesorter: Ribolla Gialla,
Verduzzo, Picolit
Jordbund: Kalkholdig mergel
Dyrkningsform: Økologisk
Vinificering: Spontangæret
Lagring: Store træfade
Lukning: Korkprop
Alkohol: 12,5%
Pris: cirka 200,-

Comment

Comment

Colleformica Formica Rossa 2018

En vin helt uden smag af venture kapital, adfærdsdesign og kemiingeniør. I stedet smagen af Sangiovese og livet på landet i Lazio, såre simpelt. Slank med saftige røde kirsebær, solmodne tomater, vandmelon, fine tanniner. Det er Sergio og sønnen Paolo af slægten Bombetti, der bestyrer familiens mere end 100 år gamle gård ved Velletri sydøst for Rom— med myreflittigt arbejde i vinmarkerne og minimalistiske metoder i kælderen: Spontangæring uden temperaturkontrol på glasfibertanke, otte dage med daglige punchdowns, ingen klaring, filtrering eller tilsatte sulfitter, omstikning og flaskning efter månefaserne.

Colleformica Formica Rosso 2018 Flaskevis (C) Thomas Bohl.jpg

Flaske: Formica Rossa 2018
Vinhus: Colleformica
Område: Lazio
Land: Italien
Druesort: Sangiovese
Jordbund: Vulkansk ler
Dyrkningsform: Økologisk
Vinificering: Spontangæring
Lagring: Glasfibertanke
Lukning: Korkprop
Alkohol: 12%
Importør: Azienda Vin
Pris: 180,-

Comment

Comment

Tamuna’s Wine Kiss of Kakhuri Mtsvane 2018

Smuk sammensmeltning af sorterne Kisi og Mtsvane, to af Kakhetis indfødte, med syv måneders skindkontakt i kvevri. Mildt, mørkt duftende; saft af mørke blommer og svesker med noter af læder, pibetobak og søde krydderier (anis, kanel og nellike). Smidig syre, saften drives så ud af fine tanniner. Smækker er ordet. Tamuna Bidzinashvili er trods sine ganske få hektarer en af de stærke kvinder på den nye, gamle georgiske vinscene, hvad denne vin er et godt eksempel på.

Kortavebis Marani Tamuna's Wine Kiss of Kakhuri Mtsvani 2018 Flaskevis (C) Thomas Bohl.jpg

Flaske: Kiss of Kakhuri Mtsvane 2018
Vinhus: Kortavebis Marani
Område: Kakheti
Land: Georgien
Druesorter: Kisi, Mtsvane
Jordbund: Kalkholdig ler
Dyrkningsform: Økologisk
Vinificering: Spontangæret,
syv måneders skindkontakt
Lagring: Qvevri
Lukning: Korkprop
Alkohol: 12%
Importør: Rosforth & Rosforth
Pris: cirka 175,-

Comment

Comment

Domaine Ciringa Fosilni Breg Sauvignon Blanc 2017

Græsset, urtet, mineralsk Sauvignon fra Slovenien, et kalkstenskast fra grænsen til Østrig. Den østrigske Tement-familie stiftede i 2005 vingården Ciringa lige i forlængelse af deres topmark Zieregg. Jordbunden er den samme på denne side af grænsen, aflejret koralkalk og fossiler, jævnfør etikettens søstjerne, og Sauvignon er ligeledes stjernen her. Første årgang var 2009. Den aktuelle 2017 har et saftigt, syrerigt svirp, rund dybde med brød- og smøragtig fylde og en grønning af græs, nælder, basilikum, mynte, limesaft, grapefrugt og flint, en let og delikat drik.

Domaine Ciringa Fosilni Breg Sauvignon Blanc 2017 Flaskevis (C) Thomas Bohl.jpg

Flaske: Fosilni Breg 2017
Vinhus: Domaine Ciringa
Område: Stajerska
Land: Slovenien
Druesort: Sauvignon Blanc
Jordbund: Kalksten
Dyrkningsform: Økologisk
Vinificering: Spontangæret
Lagring: Sur lie på ståltanke og træfade
Lukning: Skruelåg
Alkohol: 12,5%
Importør: Philipson Wine
Pris: 180,-

Comment

Comment

Geyerhof Riesling Ried Goldberg 2016

En fløjlet, krydret og dyb tør Riesling fra Geyerhof i Kremstal. Duften er mørkt frugtig og krydret. Saftig og cremet tekstur, smidig syre og moden frugt: Citrus, gule blommer og ferskner, honning og en delikat note af asparges og forårsgrønt.

Goldberg er en varm, sydvendt skråning på kalkholdigt konglomerat, stokkene er godt 80 år gamle, og vinen vil uden tvivl også ældes med ynde. Manuel høst, helklasepresning, langsom gæring på ståltanke og halvandet år på bundfaldet i store træfade.

Geyerhof Riesling Ried Goldberg 2016 Flaskevis (C) Thomas Bohl.jpg

Flaske: Goldberg 2016
Vinhus: Geyerhof
Område: Kremstal
Land: Østrig
Druesort: Riesling
Jordbund: Løss, kalkholdigt konglomerat
Dyrkningsform: Økologisk
Vinificering: Spontangæret på ståltank
Lagring: Sur lie på store træfade
Lukning: Korkprop
Alkohol: 13%
Importør: ViniPortugal
Pris: cirka 250,-

Comment