Viewing entries in
Økologi

Comment

Jurtschitsch Grüner Veltliner Ried Dechant 2018

En forfriskende og frugtig Grüner Veltliner fra Alwin og Stefanie Jurtschitsch i Kamptal. Grøn pære, grønne reineclauder, grøn peber, krydderurter, kandiseret citrusskal. Fyldig og mild, gribende syre og mineralsk grundklang. Marken Dechant hilser morgensolen fra sine sydøstvendte terrasser på kalkholdig løss og lehm lige uden for Langenlois. I hine tider var marken i kirkens besiddelse, deraf dekan-navnets hentydning til det kirkelige embede.

Clemens Busch Riesling trocken 2013 Flaskevis (C) Thomas Bohl.jpg

Flaske: Grüner Veltliner Dechant 2018
Vinhus: Weingut Jurtschitsch
Område: Kamptal
Land: Østrig
Druesort: Grüner Veltliner
Jordbund: Kalkholdig løss
Dyrkningsform: Økologisk
Vinificering: Spontangæret
Lagring: Sur lie på store træfade
Lukning: Skruelåg
Alkohol: 13%
Importør: Østjysk Vinforsyning
Pris: 269,-

Comment

Comment

Anne et Jean-François Ganevat La Barraque 2016

Spændstig Chardonnay fra forskellige marker på grå mergel, samlet og vinificeret af Jean-Francois Ganevat i selskab med søsteren Anne. Vinen er La Barraque 2016, og efter to års lagring på gærresterne har den hvid fersken, friske valnødder og en svampet dybde i duften; og citrus, kærnemælk og syrnet smør i smagen, cremet fylde, salt sprødhed, forfriskende.

Anne et Jean-Francois Ganevat Chardonnay La Barraque 2016 Flaskevis (C) Thomas Bohl.jpg

Flaske: La Barraque 2016
Vinhus: Ganevat
Område: Jura
Land: Frankrig
Druesort: Chardonnay
Jordbund: Grå mergel
Dyrkningsform: Økologisk
Vinificering: Spontangæret
Lagring: Sur lie på små træfade
Lukning: Korkprop
Alkohol: 12%
Importør: Pétillant
Pris: cirka 200,-

Comment

Comment

Bodegas Cueva Orange Tardana & Macabeo 2018

Spanske lækkerier fra Bodegas Cueva i Utiel-Requena ved Valencia: Saftig fersken og tørrede abrikoser, orangeskal, vilde urter og blomster i baggrunden. Syren er mild og tanninerne fine. Cuevas marker er ældre beplantninger i over 700 meters højde, her fra to lokale sorter, den fra Rioja og cava velkendte Macabeo samt den sjældnere og ret aromatiske, tykskallede Tardana, et lokalt synonym for den meget gamle og ganske vildledende navngivne Planta Nova.

Bodegas Cueva Orange 2018 Flaskevis (C) Thomas Bohl.jpg

Flaske: Orange 2018
Vinhus: Bodegas Cueva
Område: Utiel-Requena
Land: Spanien
Druesorter: Tardana, Macabeo
Jordbund: Skifer
Dyrkningsform: Økologisk
Vinificering: Spontangæret,
en uges skindkontakt
Lagring: Store træfade
Lukning: Korkprop
Alkohol: 12%
Importør: Rosforth & Rosforth
Pris: 162,-

Comment

Comment

Fasoli Gino Pieve Vecchia 2016

Pieve Vecchia, den gamle kirke, kaster et gyldent lys over en svunden tid med sin duft af nyhøstede kornmarker og fuldmodne ferskner, sensommer og efterår. 100% Garganega fra pergolaer på veronesiske sandjorde, tre gange høst fra midt til september til midt oktober. Gæret på stål og lagret på tonneaux, og det smager af syrnet smør, citrusskal og mandler med strejf af kamille og vanille. Moden fedme, delikat syre og salt mineralitet. Frodig nu men også med et vist lagringspotentiale. Fasoli Gino var for øvrigt frontløber for Italiens økologiske vinbrug: De konverterede fuldt ud i 1986 og har praktiseret biodynamik siden 2006.

Fasoli Gino Pieve Vecchia 2016.jpg

Flaske: Pieve Vecchia 2016
Vinhus: Fasoli Gino
Område: Veneto
Land: Italien
Druesort: Garganega
Jordbund: Sand, ler
Dyrkningsform: Økologisk
Vinificering: Gæret på ståltanke
Lagring: Store træfade
Lukning: Korkprop
Alkohol: 12,5%
Importør: Supermarco
Pris: cirka 150,-

Comment

Comment

Péter Wetzer Kékfrankos Spern Steiner 2013

Mildt røget, peberkrydret duft. Saftig, rig på røde og sorte kirsebær, brombær og blåbær, nåleskov og tobak. Smidige tanniner og en syrefrisk åre hele vejen igennem. En mere livlig og renere rød skal man lede længe efter. Kékfrankos kommer virkeligt til sin ret her, Spern Steiner er som et Saint-Joseph eller Côte-Rôtie under ungarske faner: Gnejs, glimmerskifer, glødende sol og kølige nætter, eksotisk elegance, usædvanligt drikkelig. Flasket uklaret, ufiltreret og med et minimalt strøg sulfit.

Peter Wetzer Kekfrankos Spern Steiner 2013 Flaskevis (C) Thomas Bohl.jpg

Flaske: Spern Steiner 2013
Vinhus: Péter Wetzer
Område: Sopron
Land: Ungarn
Druesort: Blaufränkisch
Jordbund: Løss, gnejs, glimmerskifer
Dyrkningsform: Økologisk
Vinificering: Spontangæret
Lagring: Store træfade
Lukning: Korkprop
Alkohol: 13,5%
Importør: Winewise
Pris: 285,-

Comment

Comment

Romeo del Castello Etna Rosso Allegracore 2016

En duftmæssigt underfundig, strukturbetonet rødvin fra Chiara Vigo på Fattorie Romeo del Castello ved Randazzo på Etnas nordside. Ribs og solbær, hyben, figen, kanel, nellike og asfalt åbenbarer sig med tid i glasset. Smidig syre og fine tanniner griber om sig og fastholder spændingen i en ganske spændende vin, der er god nu— og vil stramme op og gå i dybden efter et par år mere på flasken.

Romeo del Castello Allegracore 2016 Flaskevis (C) Thomas Bohl.jpg

Flaske: Allegracore 2016
Vinhus: Romeo del Castello
Område: Etna
Land: Italien
Druesort: Nerello Mascalese
Jordbund: Vulkansk
Dyrkningsform: Økologisk
Vinificering: Spontangæret på ståltanke
Lagring: Store træfade
Lukning: Korkprop
Alkohol: 13,5%
Importør: Bichel
Pris: 180,-

Comment