Viewing entries in
Økologi

Comment

Fuchs-Steinklammer Wiener Gemischter Satz Klippe 2018

Den grønne klippe fra Fuchs-Steinklammer står fast i det sydlige Wien: Et forfriskende ungt sammenrend af lige dele Grüner Veltliner, Riesling, Welschriesling og Sauvignon— saft, grøn frugt og krydret urt, alt er godt, så længe lager haves! Den helt rigtige sommervin.

Fuchs-Steinklammer Wiener Gemischter Satz 2018 Flaskevis (C) Thomas Bohl.jpg

Flaske: Klippe 2018
Vinhus: Fuchs-Steinklammer
Område: Wien
Land: Østrig
Druesorter: Gemischter Satz
Jordbund: Kalkholdig lehm
Dyrkningsform: Økologisk
Vinificering: Spontangæret
Lagring: Ståltanke
Lukning: Skruelåg
Alkohol: 12,5%
Pris: cirka 100,-

Comment

Comment

Nénu Fraise Mûre rosé 2017

Økologiske rosé med en rød glød som var den sprunget fra selve jorden ved Côte Vermeille— hvilket den er! De lovede modne jordbær møder op med ligeledes modne hindbær og kirsebær. En ganske behersket restsødme balancerer en fyrig alkohol, og begge holdes i ave af en mild syre. Syrnet mælk og bittermandler i eftersmagen. Madvin. Det er danske Rasmus Aamand Olesen, der står bag, og de rødbrune skiferjorde mellem Pyrenæerne og Middelhavet, der ligger til grund, og Grenache og Mourvèdre. Et døgns maceration, presset på kurvepresse, spontangæret på fad og lagret sur lie.

Ne%CC%81nu+Fraise+Mu%CC%82re+2017+Flaskevis+%28C%29+Thomas+Bohl.jpg

Flaske: Fraise mûre 2017
Vinhus: Nénu
Område: Roussillon
Land: Frankrig
Druesorter: Grenache, Mourvèdre
Jordbund: Brun skifer
Dyrkningsform: Økologisk
Vinificering: Spontangæret
Lagring: Små egetræsfade
Lukning: Korkprop, voksforseglet
Alkohol: 13%
Importør: L’Esprit du Vin
Pris: 176,-

Comment

Comment

Kemetner Grüner Veltliner Ried Karl Alte Reben 2017

Grønspættet kildevand fra Kamptal, denne Grüner Veltliner Alte Reben fra Ried Karl. Karl er en sydvestvendt mark ved Strasser Bergweg i det østligste Kamptal, brede terrasser på løss, sand og grus i 280-340 meters højde— med gamle stokke dyrket økologisk af familien Kemetner. Der er en mild duft af varm sommerluft, græs, nyslået hø og modne pærer, før syren spreder en kølig brise. Mineralsk underlag og eftersmag af citrus, bergamot, mentol og kamfer.

Kemetner Ried Karl Grüner Veltliner Alte Reben 2017 Flaskevis (C) Thomas Bohl.jpg

Flaske: Grüner Veltliner Ried Karl Alte Reben 2017
Vinhus: Bioweingut Kemetner
Område: Kamptal
Land: Østrig
Druesort: Grüner Veltliner
Jordbund: Løss, sand, grus
Dyrkningsform: Økologisk
Vinificering: Gæret på ståltanke
Lagring: Store træfade
Lukning: Korkprop
Alkohol: 13,5%
Pris: cirka 90,-

Comment

Comment

Roberto Henríquez País Verde 2017

País verde— ikke Grønland men Chile, og selvom vinen er lyst rød, er der masser af grønne noter i eftersmagen. Roberto Henríquez høster druerne til denne vin fra ældgamle Páis-stokke nær Nacimiento i Bío Bío: Tidlig høst fra de planter, hvor druerne sjældent når at modne optimalt. Det giver lethed, friskhed og saftig syre, skovjordbær, urter, vilde bær og lyng, lækker vin!

Roberto Henriquez Pais Verde 2017 Flaskevis (C) Thomas Bohl.jpg

Flaske: País Verde 2017
Vinhus: Roberto Henriquez
Område: Bío Bío
Land: Chile
Druesort: País
Jordbund: Granit, sand
Dyrkningsform: Økologisk
Vinificering: Spontangæret,
en del hele klaser med kulsyregæring
Lagring: Store træfade
Lukning: Korkprop
Alkohol: 10,9%
Importør: Rosforth & Rosforth
(men p.t. ikke i sortiment)
Pris: cirka 150,-

Comment

Comment

Antonio Madeira Branco Vinhas Velhas 2016

Flydende granit! Fransk-portugisiske Antonio Madeira har sine rødder i den bjergrige Serra da Estrela subzone af Dão; en egentlig velkendt men ofte overset og misforstået region i Portugal. Antonio søger at redde regionens bedste, gamle marker, med deres særegne jordbunde, tilpassede sorter og gamle stokke. Branco Vinhas Velhas stammer fra granitholdige jorde med en blandet beplantning af godt 20 sorter, med Arinto, Bical, Cerceal, Ferñao Pires og Siria som hovedrolleindehavere. Håndværket består i nænsom presning, spontangæring og lagring på ståltanke og store træfade og minimal tilsætning af svovl. Helt rent og ret køligt i stilen, hvide forårsblomster, saftig citrusfrugt, frisksnittet fennikel, våde sten, sydesalt.

Antonio Madeira Branco Vinhas Velhas 2016 Flaskevis (C) Thomas Bohl.jpg

Flaske: Branco Vinhas Velhas 2016
Vinhus: Antonio Madeira
Område: Dão
Land: Portugal
Druesorter: Field blend
Jordbund: Granit
Dyrkningsform: Økologisk
Vinificering: Spontangæret
Lagring: Ståltanke, store træfade
Lukning: Korkprop
Alkohol: 13%
Importør: Bichel
Pris: 225,-

Comment

Comment

Weingut am Stein Pure & Naked 2018

Ren og nøgen pet nat fra Weingut am Stein i Franken. Ananas, grapefrugt, citrongræs, mindelser om tonic og cider og endda Champagne. Frisk, sprød og skummende; bobler, der holder. 9 gram restsukker og 6 gram syre pr. liter. Herunder ses nummer 1.407 af blot 1.800 flasker. Druer: Cabernet Blanc og Sauvignon Blanc. Vinifikation: Minimalistisk. Markedsføring: Maksimalistisk. Skum svøbt i avis, men sjældne gæster som gode nyheder er i disse tider altid velkomne.

Weingut am Stein Pure and Naked 2018 Flaskevis (C) Thomas Bohl.jpg

Flaske: Pure & Naked 2018
Vinhus: Weingut am Stein
Område: Franken
Land: Tyskland
Druesorter: Cabernet Blanc,
Sauvignon Blanc
Jordbund: Kalkmergel
Dyrkningsform: Økologisk
Vinificering: Spontangæret
Lagring: Flaskelagret
Lukning: Kapsel
Alkohol: 11,5%
Importør: CRT Spirits
Pris: cirka 250,-

Comment