Viewing entries tagged
Winzer Vulkanland

Comment

Ploder-Rosenberg Maro beleebt 2016

Ploder-Rosenberg laver nogle af Østrigs mest interessante orangevine, Aero, Tero, Fejro og her Maro, som er Grüner Veltliner og Bronner med fem måneders skindkontakt, fermenteret i store, nedgravede amforaer og siden modnet sytten måneder på små amforaer. Saftig og stoflig, frit flydende frugt, birkesaft, kandiseret citrusskal, skovmærke og salvie, skyggespil, drypstenshuler og springende hvaler… endnu en virkeligt fascinerende vin.

Ploder-Rosenberg Maro beseelt 2016 Flaskevis (C) Thomas Bohl.jpg

Flaske: Maro 2016
Vinhus: Ploder-Rosenberg
Område: Steiermark
Land: Østrig
Druesorter: Grüner Veltliner, Bronner
Jordbund: Vulkansk konglomerat, løss
Dyrkningsform: Biodynamisk
Vinificering: Spontangæret på amforaer,
fem måneders skindkontakt
Lagring: Amfora
Lukning: Korkprop, voksforseglet
Alkohol: 10,6%
Pris: cirka 400,-

Comment

Comment

Ploder-Rosenberg Fejro 2015

Ploder-Rosenberg giver ilden fra Vulkanland Steiermark videre i Fejro, en flammende orange fortolkning af Souvignier Gris, Sauvignon Blanc og Chardonnay med fire måneders maceration i nedgravede amforaer. Dyb duft og delikat smag med massive tanniner og livlig syre. Rønnebær, hyben, granatæble, gojibær, tørrede kirsebær, bitter orangeskal, bivoks og et drys kanel. Varmende vin til en mørk tid.

Frugten er Souvignier Gris, Sauvignon Blanc og Chardonnay fra henholdvis Mitteregg, Steinriede og Rosenberg markerne. Fire måneders skindkontakt og efterfølgende atten måneders lagring på gærresterne, georgisk inspireret i nedgravede amforaer.

Ploder-Rosenberg Fejro 2015 Flaskevis (C) Thomas Bohl.jpg

Flaske: Fejro 2015
Vinhus: Ploder-Rosenberg
Område: Steiermark
Land: Østrig
Druesorter: Souvignier Gris,
Sauvignon Blanc, Chardonnay
Jordbund: Ler, sand, grus
Dyrkningsform: Biodynamisk
Vinificering: Spontangæret,
fire måneders skindkontakt
Lagring: Amfora
Lukning: Korkprop
Alkohol: 13,5%
Pris: cirka 350,-

Comment

Comment

Ploder-Rosenberg Aero 2015

Aero er endnu en overraskende god orangevin i Ploder-Rosenbergs fire-elementer-serie, en amforavin på Muscaris, Muskateller, Traminer og Sauvignon med fire måneders skindkontakt og et års lagring på gærresterne. Kompleks næse med citrusskal, tørrede limefrugter, ingefær, pomerans og tørrede roser; saftig og moden frugt i munden, god syre og stringente, fine tanniner. Markant tør og med salt eftersmag, en oplagt madvin til alt godt fra haven. En usædvanlig lækkerbidsken.

Alfred og Manuel Ploder har gennem en årrække forædlet arbejdet med de sygdomsresistente PiWi-sorter som eksempelvis Muscaris: Den er frembragt af Norbert Becker på Staatliches Weinbauinstitut i Freiburg, Tyskland i 1987 som en krydsning af Solaris og Gelber Muskateller. Dens vinøse kvaliteter ligger især i dens blomstrede aroma og høje syre.

Echtwein von Ploder-Rosenberg Aero 2015 Flaskevis (C) Thomas Bohl.jpg

Flaske: Aero 2015
Vinhus: Ploder-Rosenberg
Område: Steiermark
Land: Østrig
Druesorter: Muscaris, Gelber Traminer,
Sauvignon Blanc, Gelber Muskateller
Jordbund: Mergel, sand, grus
Dyrkningsform: Biodynamisk
Vinificering: Spontangæret,
fire måneders maceration
Lagring: Qvevri
Lukning: Korkprop
Alkohol: 12,6%
Pris: cirka 350,-

Comment

Comment

Domittner-Klöcherhof Klöcher Traminer Xero 2017

Klassisk styrisk Traminer fra Klöch, hvor druen føler sig hjemme. “Med duft af rose” står der på etiketten, og den taler sandt. Gule og røde roser i snuden og saftig tropisk frugt i mundhulen. Der er et sprødt bid, flot fylde, en ganske mild restsødme — 8,5 g/l — og aromatikken bliver aldrig for meget. Faktisk kunne man godt ønske sig en anelse mere intensitet og kompleksitet; men et flot glas er det nu til prisen.

Domittner-Klöcherhof Klöcher Traminer Xero 2017 Flaskevis (C) Thomas Bohl.jpg

Flaske: Klöcher Traminer Xero 2017
Vinhus: Domittner-Klöcherhof
Område: Vulkanland Steiermark
Land: Østrig
Druesort: Traminer
Jordbund: Vulkansk
Dyrkningsform: Konventionel
Vinificering: Gæret på ståltanke
Lagring: Ståltank
Lukning: Skruelåg
Alkohol: 13,5%
Pris: cirka 100,-

Comment