Viewing entries tagged
Weingut am Stein

Comment

Weingut am Stein Riesling Würzburger Innere Leiste 2017

Førsteklasses Riesling fra Weingut am Stein i Franken, smidig og syrerig saft med en flot balancerende frugtsødme, modne stenfrugter og citrus, langt mineralsk efterspil. Innere Leiste er en smal vinmark på Marienbergs sydside, stejl og præget af Muschelkalk. Biodynamisk dyrkede druer, håndhøst, en kort kold maceration, spontangæret på ståltanke og lagret på gærresterne. En fin forfriskning i sommervarmen.

Weingut am Stein Innere Leiste Riesling 2017 Flaskevis (C) Thomas Bohl.jpg

Flaske: Riesling Innere Leiste 2017
Vinhus: Weingut am Stein
Område: Franken
Land: Tyskland
Druesort: Riesling
Jordbund: Kalksten
Dyrkningsform: Biodynamisk
Vinificering: Spontangæret
Lagring: Ståltanke, små træfade
Lukning: Skruelåg
Alkohol: 12%
Importør: CRT Spirits
Pris: 230,-

Comment

Comment

Weingut am Stein Pure & Naked 2018

Ren og nøgen pet nat fra Weingut am Stein i Franken. Ananas, grapefrugt, citrongræs, mindelser om tonic og cider og endda Champagne. Frisk, sprød og skummende; bobler, der holder. 9 gram restsukker og 6 gram syre pr. liter. Herunder ses nummer 1.407 af blot 1.800 flasker. Druer: Cabernet Blanc og Sauvignon Blanc. Vinifikation: Minimalistisk. Markedsføring: Maksimalistisk. Skum svøbt i avis, men sjældne gæster som gode nyheder er i disse tider altid velkomne.

Weingut am Stein Pure and Naked 2018 Flaskevis (C) Thomas Bohl.jpg

Flaske: Pure & Naked 2018
Vinhus: Weingut am Stein
Område: Franken
Land: Tyskland
Druesorter: Cabernet Blanc,
Sauvignon Blanc
Jordbund: Kalkmergel
Dyrkningsform: Økologisk
Vinificering: Spontangæret
Lagring: Flaskelagret
Lukning: Kapsel
Alkohol: 11,5%
Importør: CRT Spirits
Pris: cirka 250,-

Comment