Viewing entries tagged
Weingut Neumeister

Comment

Neumeister Sauvignon Blanc Moarfeitl 2013

Superb Sauvignon fra marken Moarfeitl i Vulkanland Steiermark, en sydvestvendt skråning på kalkholdig silt og grus. Mild men ret dyb duft, græs, nælder, grapefrugt, flint og ozon. Saftig og svirpende syrlig smag med stor detaljerigdom, stikkelsbær, limesaft, litchi og stenet mineralitet; og gennemgående et fint præg fra en lang lagring på gærresterne i store egetræsfade — efter godt halvanden dags maceration, nænsom presning og gæring på stål men uden temperaturstyring. Christoph Neumeister er virkeligt en nye mester!

Neumeister Moarfeitl Sauvignon Blanc 2013 Flaskevis (C) Thomas Bohl.jpg

Flaske: Moarfeitl 2013
Vinhus: Neumeister
Område: Steiermark
Land: Østrig
Druesort: Sauvignon Blanc
Jordbund: Silt og lehm
Dyrkningsform: Økologisk
Vinificering: Spontangæret
Lagring: Store egetræsfade
Lukning: Korkprop
Alkohol: 13,5%
Importør: Cool Wines
Pris: 359,-

Comment

Comment

Neumeister Sauvignon Blanc Moarfeitl 2007

Spændende duft— æterisk, frisk og summende, nærmest som elektricitet. Frisk ferskenfrugt i smagen, gribende bid som i friske stikkelsbær men også noget mere modent og fedmefuldt, som syltet ananas og litchi. En vis restsødme og et pikant, mineralsk efterspil. Moden Sauvignon, der viser, hvad potentialet på den lange bane er i Steiermark.

Håndhøst og spontan gæring efter halvanden dags kold maceration og halvandet års lagring på gærresterne i 1.200 liters egetræsfade. Moarfeitl, nu en Grosse STK Lage, er en syd-sydvestvendt skråning i op til 340 meters højde, silt og lehm med et højt kalkindhold. Vinmarken er familien Neumeisters ældste, de nuværende stokke er plantet i 1990.

Neumeister Moarfeitl Sauvignon Blanc 2007 Flaskevis (C) Thomas Bohl.jpg

Flaske: Moarfeitl 2007
Vinhus: Neumeister
Område: Vulkanland Steiermark
Land: Østrig
Druesort: Sauvignon Blanc
Jordbund: Silt og lehm
Dyrkningsform: Konventionel
Vinificering: Spontangæret
Lagring: Store egetræsfade
Lukning: Korkprop
Alkohol: 13,5%
Pris: cirka 300,-

Comment