Viewing entries tagged
Vinrosen

Comment

Louis-Antoine Luyt Pipeño Carrizal 2018

Hvis din isthe med fersken faktisk smager af isthe og fersken, så er du blevet snydt: Du drikker i virkeligheden hvid pipeño fra franske Louis-Antoine Luyt, der har slået sig ned i det sydlige Chile og i samarbejde med Ernesto Soto fremstiller denne orange liter bællevin fra Carrizal. Liflig saftighed og seriøs tørhed går hånd i hånd med saftige ferskner, tørrede abrikoser, honning, bergamot, bålrøg og theagtige tanniner. Fra ældgamle, upodede buskvine af Moscatel med mere (Torontel, Corinto og Cristalina, som er Torrontés, Chasselas og Chenin Blanc); vinificeret via den traditionelle treenighed zaranda, lagares, pipas; tre ugers skindkontakt; og tre timers glæde garanteret…

Louis-Antoine Luyt Pipeno Carrizal 2018 Flaskevis (C) Thomas Bohl.jpg

Flaske: Pipeño Carrizal 2018
Vinhus: Louis-Antoine Luyt
Område: Maule
Land: Chile
Druesorter: Torontel, Moscatel,
Corinto, Cristalina
Jordbund: Ler, sand, granit
Dyrkningsform: Økologisk
Vinificering: Spontangæret,
tre ugers maceration
Lagring: Store træfade
Lukning: Korkprop
Alkohol: 12,4%
Importør: Rosforth & Rosforth
Pris: 185,-

Comment

Comment

Philippe Pacalet Pommard Les Arvelets 2010

Modne rødvine, samlerobjekter og anden voksensnak til side, Philippe Pacalet er en slags levende legende og laver rustik terroirvin rundt omkring i Bourgogne. Hans Pommard premier cru Les Arvelets 2010 er intens og struktureret saft med sorte kirsebær, solbær og hindbær og krydrede, mineralske undertoner. Flot balanceret syre og fine tanniner. Les Arvelets er en sydvendt skråning i det nordlige Pommard på jern- og kalkholdig mergel. Økologisk dyrkede ældre stokke, spontangæret, en måneds maceration og lagring sur lie på gamle træfade i halvandet år.

Philippe Pacalet Pommard Les Arvelets 2010 Flaskevis (C) Thomas Bohl.jpg

Flaske: Les Arvelets 2010
Vinhus: Philippe Pacalet
Område: Bourgogne
Land: Frankrig
Druesort: Pinot Noir
Jordbund: Kalkholdig mergel
Dyrkningsform: Økologisk
Vinificering: Spontangæret
Lagring: Små træfade
Lukning: Korkprop
Alkohol: 13%
Importør: Vinrosen
Pris: ca. 750,-

Comment