Viewing entries tagged
Trebbiano di Lugana

Comment

Filippi Turbiana 2016

Turbiana er det lokale navn for den Trebbiano, man dyrker i Lugana og Soave, og som i virkeligheden er en Verdicchio. Kært barn har mange navne, og godt vinhus har mange mange vine. Filippis hvide “basisvin” er rund og mild citrussaft med mandelagtige bitternoter, god syre og salt finish. Mildt oxidative noter. Druerne kommer fra godt 20 år gamle stokke, en massal selektion af gamle kloner. Spontangæret på stål og flasket ufiltreret — men ren og klar som kildevand.

Filippi+Turbiana+2017+Flaskevis+%28C%29+Thomas+Bohl.jpg

Flaske: Turbiana 2016
Vinhus: Filippi
Område: Veneto
Land: Italien
Druesort: Trebbiano di Soave
Jordbund: Kalksten
Dyrkningsform: Økologisk
Vinificering: Spontangæret
Lagring: Ståltanke
Lukning: Korkprop
Alkohol: 12,5%
Importør: Vintro Vin
Pris: 210,-

Comment

Comment

Cà Maiol Molin 2015

En sommerlig hilsen til alle, der ikke har været omkring Gardasøen: Lugana fra søens sydspids er en fornøjelig og stadigt mere interessant hvidvin på den lokale Turbiana (der snarere end en Trebbiano har vist sig at være Verdicchio). Den citrongule farve er en indirekte indholdsfortegnelse: Mild duft af jasmin, pære og fersken, saftig og frugtig smag af solmodne citroner og ferskener, små bitre anslag af citrusskal og mandel. Cà Maiol er et af områdets større huse, der under Fabio Contanos ledelse er lagt om til økologisk drift. Molin kommer fra en mark (Vigna Molino) med ældre stokke. Kold maceration i op til to døgn giver den struktur og udvidet aromatik.

Ca Maiol Molin 2015 Flaskevis (C) Thomas Bohl.JPG

Flaske: Molin 2015
Vinhus: Cà Maiol
Område: Veneto
Land: Italien
Druesort: Turbiana
Jordbund: Kalkholdig mergel
Dyrkningsform: Økologisk
Vinificering: Gæret på ståltank
Lagring: Store træfade
Lukning: Korkprop
Alkohol: 13%
Pris: cirka 125,-

Comment