Viewing entries tagged
Touriga Nacional

Comment

Karam Wines Les Raretés Touriga Nacional 2017

Touriga Nacional fra Libanon hører indiskutabelt til i kategorien af sære sjældenheder, men Karam får faktisk en særdeles fin vin ud af det påfund. Dyb blomstret næse med violer og rosengeranier, fløjlsblød frugt i munden, skovbær, solbær, mørk chokolade og søde krydderier som nellike og kanel. Fine tanniner og en pæn syre. — Habib Karam kender blæsten, sandet og stjernerne. Som barn i det sydlige Libanon så han op mod himmelen og drømte om at flyve. Som voksen blev han flykaptajn og efter flere årtiers flyvning vendte hans blik sig ned over bjergene, hvor han som barn plukkede druer med sin bedstemor. Så det blev til en yderligere karriere som vinbonde i Jezzine. Vinmarkerne ligger i 1.100 meters højde, hvilket er med til at sikre en friskhed i vinene, og Karams udblik har fået ham til at supplere de lokale og franske sorter med f.eks. Albariño, Saperavi og Touriga Nacional.

Karam Wines Les Raretés Touriga Nacional 2017 Flaskevis (C) Thomas Bohl.jpg

Flaske: Touriga Nacional 2017
Vinhus: Karam
Område: Jezzine
Land: Libanon
Druesort: Touriga Nacional
Jordbund: Sandsten
Dyrkningsform: Konventionel
Vinificering: Gæret på ståltanke
Lagring: Små træfade
Lukning: Korkprop
Alkohol: 14%
Pris: cirka 200,-

Comment

Comment

João Portugal Ramos Marquês de Borba Tinto Colheita 2019

Krydret mørk bærduft med kærnemælk og mandel. I munden knapt moden brombær, en smule solbær og sveske, saftig frugtsødme. Blød fylde men også et godt greb og en krydret afslutning. Et blend af portugisiske og franske sorter, som genremæssigt trækker på begge lande og nok skal skabe glæde hos fans af fyldige rødvine med fad og krydderi. Modnet seks måneder på franske og amerikanske egetræsfade i anden og tredje passage.

Joa%CC%83o+Portugal+Ramos+Marque%CC%82s+de+Borba+Tinto+Colheita+2019+Flaskevis+%28C%29+Thomas+Bohl.jpg

Flaske: Marquês de Borba Tinto 2019
Vinhus: João Portugal Ramos
Område: Alentejo
Land: Portugal
Druesorter: Alicante Bouchet, Aragonez,
Merlot, Trincadeira, Touriga Nacional, Petit Verdot
Jordbund: Kalkholdig ler, skifer
Dyrkningsform: Konventionel
Vinificering: Gæret på lagares og ståltanke
Lagring: Store træfade
Lukning: Korkprop
Alkohol: 14%
Pris: cirka 75,-

Comment