Viewing entries tagged
Spern Steiner

Comment

Franz Weninger Blaufränkisch Steiner 2016

Blaufränkisch a.k.a. Kékfrankos er en grænseoverskridende drue med dybe rødder på begge sider af den østrigsk-ungarske grænse. En af dens tro følgesvende og fortolkere er Franz Weninger, hvis familie har huseret i området siden 1828. Hans biodynamiske fortolkning af Spern Steiner i Sopron på den ungarske side af grænsen er urtet, krydret, røget og med tæt, mørk saft af kirsebær, jern, dunkel mineralitet, livlig syre og spændstige tanniner. En dybt forankret , grænseoverskridende og højt svævende vin!

Franz Weninger Blaufränkisch Spern Steiner 2016 Flaskevis (C) Thomas Bohl.jpg

Flaske: Steiner 2016
Vinhus: Weninger
Område: Mittelburgenland
Land: Østrig
Druesort: Blaufränkisch
Jordbund: Løss, gnejs, glimmerskifer
Dyrkningsform: Biodynamisk
Vinificering: Spontangæret
Lagring: Store træfade
Lukning: Korkprop
Alkohol: 13,3%
Importør: Österreich Vin
Pris: 250,-

Comment

Comment

Péter Wetzer Kékfrankos Spern Steiner 2013

Mildt røget, peberkrydret duft. Saftig, rig på røde og sorte kirsebær, brombær og blåbær, nåleskov og tobak. Smidige tanniner og en syrefrisk åre hele vejen igennem. En mere livlig og renere rød skal man lede længe efter. Kékfrankos kommer virkeligt til sin ret her, Spern Steiner er som et Saint-Joseph eller Côte-Rôtie under ungarske faner: Gnejs, glimmerskifer, glødende sol og kølige nætter, eksotisk elegance, usædvanligt drikkelig. Flasket uklaret, ufiltreret og med et minimalt strøg sulfit.

Peter Wetzer Kekfrankos Spern Steiner 2013 Flaskevis (C) Thomas Bohl.jpg

Flaske: Spern Steiner 2013
Vinhus: Péter Wetzer
Område: Sopron
Land: Ungarn
Druesort: Blaufränkisch
Jordbund: Løss, gnejs, glimmerskifer
Dyrkningsform: Økologisk
Vinificering: Spontangæret
Lagring: Store træfade
Lukning: Korkprop
Alkohol: 13,5%
Importør: Winewise
Pris: 285,-

Comment