Viewing entries tagged
Ried Mitterberg in Neustift am Walde

Comment

Jutta Ambrositsch Sieveringer Ringelspiel Gemischter Satz 2016

En meget munter bytur i Wien, der slynger om sig med hvide blomster, gule æbler, kvæder, eksotisk frugt og mørk krydring, syrefrisk saft og salt finish. Det er livlig vin fra Jutta Kalchbrenner, der— mens hun endnu bar navnet Ambrositsch og begik sig som grafisk designer— i 2006 begav sig ud i traditionel trakteren og vinavl i Wien, og siden er det kun gået fremad. Den livlige Sieveringer Ringelspiel er et af hovednumrene: Blandede druer fra to gamle marker, Reissern og Mitterbergen (plantet i henholdvis 1952 og 1948) på Salmannsdorfer Höhe i det nordlige Wien.

Tumulten tæller flere end tolv forskellige sorter, Grüner Veltliner, Riesling, Neuburger, Jubiläumsrebe og Traminer, gamle lokaltypiske som Sylvaner og Gutedel, forlængst glemte Österreichisch Weiss og Kahlenberger Weisse og nogle stykker uden afklaret identitet.

Jutta Ambrositsch Sieveringer Ringelspiel Gemischter Satz 2016 Flaskevis (C) Thomas Bohl.jpg

Flaske: Sieveringer Ringelspiel 2016
Vinhus: Jutta Ambrositsch
Område: Wien
Land: Østrig
Druesorter: Gemischter Satz
Jordbund: Flysch, sandsten
Dyrkningsform: Økologisk
Vinificering: Spontangæret
Lagring: Store træfade
Lukning: Skruelåg
Alkohol: 11,5%
Importør: Österreich Vin
Pris: 225,-

Comment

Comment

Fuhrgassl-Huber Wiener Gemischter Satz Ried Mitterberg 2018

En traditionel Wiener Gemischter Satz med røde æbler, rosenflor og jasminthe i duften, saftig eksotisk frugt og frisk syre i munden, ananas, litchi og mango, krydrede honning- og nøddenoter. Mitterberg på Nussberg er med sine 17 hektarer Wiens største sammenhængende vinmark, præget af lehm og kalksten og plantet til med mindst 11 forskellige sorter, Chardonnay, Riesling, Goldburger, Grüner Veltliner, Weissburgunder, Jubiläumsrebe, Silvaner, Müller-Thurgau, Traminer, Gutedel og Muskateller.

Fuhrgassl-Huber Wiener Gemischter Satz Ried Mitterberg in Neustift am Walde 2018 Flaskevis (C) Thomas Bohl.jpg

Flaske: WGS Ried Mitterberg
Vinhus: Fuhrgassl-Huber
Område: Wien
Land: Østrig
Druesorter: Gemischter Satz
Jordbund: Lehm, sandsten, kalksten
Dyrkningsform: Bæredygtig
Vinificering: Gæret på ståltanke
Lagring: Store træfade
Lukning: Skruelåg
Alkohol: 12%
Pris: cirka 100,-

Comment