Viewing entries tagged
Rhône

Comment

Will’s Wine Blanc d’Or 2022

Righoldig Riesling med duft af hvide blomster, akaciehonning og galiamelon og smag af modne kerne- og stenfrugter. Flot fylde og en smidig syre danser sig gennem dens tætte stof og milde frugtsødme. Super charmerende og ikke uden seriøse miner, der er dybere, mere krydrede lag, som lægger op til længere tids flaskemodning. Druerne er dyrket på marken Laškovec ved Okić i området Plešivica vest for Zagreb, hvor de solrige dage og kølige nætter giver perfekt modnede, sursøde druer. Et par dages kold maceration før spontangæring på store træfade og et års modning med gærresterne.

Flaske: Blanc d’Or 2022
Vinhus: Will’s Wine
Område: Rhône
Land: Frankrig
Druesort: Aligoté
Jordbund: Sand og skifer
Dyrkningsform: Økologisk
Vinificering: Spontangæret
Lagring: Terracottakar og træfade
Lukning: Korkprop
Alkohol: 13,5%
Importør: Reduktivt
Pris: 215,-

Comment

Comment

Frédéric Cossard Zizifrédo Skin-Contact 2016

Fred Cossard er et navn, der nikkes og slubres anerkendende til blandt både burgunderbeundrere og naturvinsnørder. Her handler det dog om udenoms-burgundisk orangevin fra manden i en hyldest til vennen Gabrio Bini — og et forsøg på at få noget godt ud af 2016-årgangen: Zizifrédo er Grenache, Bourboulenc, Muscat og Aligoté i superlativ efter ni måneders maceration. Citrusskal, tropisk frugt, urter, hø, pistacier, en smule kærnemælk, livlig syre. Glad som en fransk gadedreng, og Jacques Brel synger Vesoul…

Frederic Cossard Skin Contact Zizifredo 2016 Flaskevis (C) Thomas Bohl.jpg

Flaske: Zizifrédo 2015
Vinhus: Frédéric Cossard
Område: Bourgogne, Rhône
Land: Frankrig
Druesorter: Grenache,
Bourboulenc, Muscat, Aligoté
Jordbund: Kalksten
Dyrkningsform: Økologisk
Vinificering: Spontangæret,
ni måneders maceration
Lagring: Store træfade
Lukning: Korkprop
Alkohol: 13%
Importør: lieu-dit
Pris: 300,-

Comment