Viewing entries tagged
Randazzo

Comment

SRC Etna Rosso 2016

Som at drikke silke. SRC indfanger Etnas særlige atmosfære med sit forfinede stof, sarte friskhed og indre glød. Viol- og lavendelduftende, smidig saft af skovbær og granatæbler med de fineste, asketørre tanniner og let røgede og krydrede noter. SRC er forbogstaverne fra familien Parasilitis fornavne, Sandra, Rori og Cinzia. Sammen laver de ren vin med stedsans fra markerne på vulkanens nordside— og navnet læses også esSeRCi, at være til stede dér. Den fornemmelse får man i hvert fald med dette glimrende glas.

SRC Etna Rosso 2014 Flaskevis (C) Thomas Bohl.jpg

Flaske: Etna Rosso 2016
Vinhus: SRC
Område: Etna
Land: Italien
Druesort: Nerello Mascalese
Jordbund: Vulkansk
Dyrkningsform: Økologisk
Vinificering: Spontangæret
Lagring: Cementtanke
Lukning: Korkprop
Alkohol: 14%
Importør: Propperiet
Pris: 249,-

Comment

Comment

Romeo del Castello Etna Rosso Allegracore 2016

En duftmæssigt underfundig, strukturbetonet rødvin fra Chiara Vigo på Fattorie Romeo del Castello ved Randazzo på Etnas nordside. Ribs og solbær, hyben, figen, kanel, nellike og asfalt åbenbarer sig med tid i glasset. Smidig syre og fine tanniner griber om sig og fastholder spændingen i en ganske spændende vin, der er god nu— og vil stramme op og gå i dybden efter et par år mere på flasken.

Romeo del Castello Allegracore 2016 Flaskevis (C) Thomas Bohl.jpg

Flaske: Allegracore 2016
Vinhus: Romeo del Castello
Område: Etna
Land: Italien
Druesort: Nerello Mascalese
Jordbund: Vulkansk
Dyrkningsform: Økologisk
Vinificering: Spontangæret på ståltanke
Lagring: Store træfade
Lukning: Korkprop
Alkohol: 13,5%
Importør: Bichel
Pris: 180,-

Comment