Viewing entries tagged
Piesport

Comment

Fio Wines Jo Jo Riesling 2022

Mosel Riesling som læskende orangevin. Vi taler fuldt tryk på saft, syre og fin stoflighed snarere end stringente tanniner og tungt ekstrakt. Den har sprødt bid, en spillevende syre og et let fenolisk greb, masser af grapefrugt, lime og moden citron, en smule tørret abrikos og bivoks og milde gærnoter. Håndhøstet af økologiske druer fra skråninger omkring Piesport, herunder den legendariske Goldtröpfchen. Spontangæret, godt tre ugers skindkontakt og så modning på gæren i en klassisk Mosel Fuder. Flasket ufiltreret og med minimal sulfit.

Flaske: Jo Jo 2022
Vinhus: Fio Wines
Område: Mosel
Land: Tyskland
Druesort: Riesling
Jordbund: Skifer
Dyrkningsform: Økologisk
Vinificering: Spontangæret
Lagring: Store træfade
Lukning: Korkprop, voksforseglet
Alkohol: 12,5%
Importør: Vinova
Pris: 190,-

Comment

Comment

Fio Wines Piu Piu Petnat Rosé

Smuk skum af Spätburgunder fra Mosels skifer: En let krudtet snude med modne røde bær og et hint af dåsetun i baggrunden— og så fuldt skrald på jordbær, hindbær og rød grapefrugt i munden, med en luftig mousse og mild syre. Frugtigt og forfriskende. Daniel Niepoort og Philip Kettern står sammen bag Fio Wines, hvis røde tråd er naturnære vine med en knivskarp balance mellem friskhed og modenhed. Her af fuldmodne Spätburgunder-druer, spontangæret og modnet fire år på fade, før gæringen fuldendtes på flaske. Kvidder for viderekomne!

Fio Wines Piu Piu Pet Nat Rosé Flaskevis (C) Thomas Bohl.jpg

Flaske: Piu Piu Rosé
Vinhus: Fio Wines
Område: Mosel
Land: Tyskland
Druesort: Pinot Noir
Jordbund: Skifer
Dyrkningsform: Økologisk
Vinificering: Spontangæret
Lagring: Store træfade
Lukning: Kapsel
Alkohol: 11,5%
Importør: Vinova
Pris: 175,-

Comment