Viewing entries tagged
PiWi International

Comment

Ploder-Rosenberg Maro beleebt 2016

Ploder-Rosenberg laver nogle af Østrigs mest interessante orangevine, Aero, Tero, Fejro og her Maro, som er Grüner Veltliner og Bronner med fem måneders skindkontakt, fermenteret i store, nedgravede amforaer og siden modnet sytten måneder på små amforaer. Saftig og stoflig, frit flydende frugt, birkesaft, kandiseret citrusskal, skovmærke og salvie, skyggespil, drypstenshuler og springende hvaler… endnu en virkeligt fascinerende vin.

Ploder-Rosenberg Maro beseelt 2016 Flaskevis (C) Thomas Bohl.jpg

Flaske: Maro 2016
Vinhus: Ploder-Rosenberg
Område: Steiermark
Land: Østrig
Druesorter: Grüner Veltliner, Bronner
Jordbund: Vulkansk konglomerat, løss
Dyrkningsform: Biodynamisk
Vinificering: Spontangæret på amforaer,
fem måneders skindkontakt
Lagring: Amfora
Lukning: Korkprop, voksforseglet
Alkohol: 10,6%
Pris: cirka 400,-

Comment

Comment

Ploder-Rosenberg Fejro 2015

Ploder-Rosenberg giver ilden fra Vulkanland Steiermark videre i Fejro, en flammende orange fortolkning af Souvignier Gris, Sauvignon Blanc og Chardonnay med fire måneders maceration i nedgravede amforaer. Dyb duft og delikat smag med massive tanniner og livlig syre. Rønnebær, hyben, granatæble, gojibær, tørrede kirsebær, bitter orangeskal, bivoks og et drys kanel. Varmende vin til en mørk tid.

Frugten er Souvignier Gris, Sauvignon Blanc og Chardonnay fra henholdvis Mitteregg, Steinriede og Rosenberg markerne. Fire måneders skindkontakt og efterfølgende atten måneders lagring på gærresterne, georgisk inspireret i nedgravede amforaer.

Ploder-Rosenberg Fejro 2015 Flaskevis (C) Thomas Bohl.jpg

Flaske: Fejro 2015
Vinhus: Ploder-Rosenberg
Område: Steiermark
Land: Østrig
Druesorter: Souvignier Gris,
Sauvignon Blanc, Chardonnay
Jordbund: Ler, sand, grus
Dyrkningsform: Biodynamisk
Vinificering: Spontangæret,
fire måneders skindkontakt
Lagring: Amfora
Lukning: Korkprop
Alkohol: 13,5%
Pris: cirka 350,-

Comment

Comment

Ploder-Rosenberg Aero 2015

Aero er endnu en overraskende god orangevin i Ploder-Rosenbergs fire-elementer-serie, en amforavin på Muscaris, Muskateller, Traminer og Sauvignon med fire måneders skindkontakt og et års lagring på gærresterne. Kompleks næse med citrusskal, tørrede limefrugter, ingefær, pomerans og tørrede roser; saftig og moden frugt i munden, god syre og stringente, fine tanniner. Markant tør og med salt eftersmag, en oplagt madvin til alt godt fra haven. En usædvanlig lækkerbidsken.

Alfred og Manuel Ploder har gennem en årrække forædlet arbejdet med de sygdomsresistente PiWi-sorter som eksempelvis Muscaris: Den er frembragt af Norbert Becker på Staatliches Weinbauinstitut i Freiburg, Tyskland i 1987 som en krydsning af Solaris og Gelber Muskateller. Dens vinøse kvaliteter ligger især i dens blomstrede aroma og høje syre.

Echtwein von Ploder-Rosenberg Aero 2015 Flaskevis (C) Thomas Bohl.jpg

Flaske: Aero 2015
Vinhus: Ploder-Rosenberg
Område: Steiermark
Land: Østrig
Druesorter: Muscaris, Gelber Traminer,
Sauvignon Blanc, Gelber Muskateller
Jordbund: Mergel, sand, grus
Dyrkningsform: Biodynamisk
Vinificering: Spontangæret,
fire måneders maceration
Lagring: Qvevri
Lukning: Korkprop
Alkohol: 12,6%
Pris: cirka 350,-

Comment

Comment

Weingut Galler Feodora 2017

En pikant økovin på PiWi-sorten med det sexede navn VB Cal 6-04, saftig og frisk ferskenfrugtig hvidvin med god syre med grønne noter af lime, nælder, karse og purløg. PiWi er tysk for pilzwiderstandsfähig, svampemodstandsdygtig, altså en druesort, som er resistent mod f.eks. meldug, botrytis og råd og dermed velegnet til økologisk dyrkning. VB Cal 6-04 er en krydsning af Riesling, Sauvignon og frost- og svamperesistente druesorter fra den vilde asiatiske vitis amurensis familie, frembragt af den schweiziske PiWi-hvisker Valentin Blattner. Det mere mundrette navn Feodora er Ansgar Gallers påfund: Vinenes navne henter han fra lokal landadel i Leiningerland i Pfalz.

Weingut Galler Feodora 2017 Flaskevis (C) Thomas Bohl.jpg

Flaske: Feodora 2017
Vinhus: Weingut Galler
Område: Pfalz
Land: Tyskland
Druesort: VB Cal 6-04
Jordbund: Kalkholdig lehm
Dyrkningsform: Økologisk
Vinificering: Spontangæret
Lagring: Sur lie på ståltanke
Lukning: Korkprop
Alkohol: 12%
Pris: cirka 100,-

Comment