Viewing entries tagged
Odsherred Vine

Comment

Ørnberg Paulus 2017

Solaris fra små egetræsfade, og det er en frisk og rund hvidvin, der med gribende syre og cremet fylde omfavner hyldeblomster, sprød ananas, citronskal, syrnet smør, nyslået hø og friskkværnet peber. “Du danske sommer, når du strakte med åbent sind de lyse nætter i himlen ind, imens det dufted af hyld og hø, vi bad: Lad drømmen dog aldrig dø!”

Vennerne Anders Ørnberg Eriksen og Niels Esbjerg Jensen har i mere end et årti lavet dansk vin i international liga. Paulus er opkaldt efter Anders Ørnbergs bedstefar, der var en af landets første biodynamiske bønder.

Ørnberg Paulus Solaris 2017 Flaskevis (C) Thomas Bohl.jpg

Flaske: Paulus 2017
Vinhus: Ørnberg Vin
Område: Sjælland
Land: Danmark
Druesort: Solaris
Jordbund: Sand, ler
Dyrkningsform: Økologisk
Vinificering: Spontangæret
Lagring: Små træfade
Lukning: Korkprop
Alkohol: 13%
Pris: 289,-

Comment

Comment

Vejrhøj Vingård Gylden 2018

Vejrhøj Vingård lod i 2018 Solaris og Souvignier Gris gære med skallerne omtrent seks uger og lagre et godt års tid på små træfade, flasket ufiltreret og uden tilsatte sulfitter. Vinens navn blev Gylden, og nomen est omen! Det er ædle dråber med gyldent skær, en spændende duft af hyldetræ, tomatstilk, fyrrenåle og cypres, og saftige stikkelsbær, rønnebær og havtorn i smagen, en sirlig syre, fine, tørre tanniner og fornem tekstur. Den kan endda gå i spænd med årstidens skønne men vinmæssigt vanskelige asparges. Det er godt gjort— dansk vin i verdensklasse!

Vejrhøj Vingård Gylden Solaris Souvignier Gris Orange 2018 Flaskevis (C) Thomas Bohl.jpg

Flaske: Gylden 2018
Vinhus: Vejrhøj Vingård
Område: Sjælland
Land: Danmark
Druesorter: Solaris, Souvignier Gris
Jordbund: Moræne
Dyrkningsform: Økologisk
Vinificering: Spontangæret,
seks ugers skindkontakt
Lagring: Små træfade
Lukning: Korkprop
Alkohol: 14%
Pris: 215,-

Comment