Viewing entries tagged
Moretti Omero

Comment

Moretti Omero Montefalco Rosso 2018

Umiskendeligt umbrisk! Sangiovese og Sagrantino går godt i spænd og glimrer i selskab med det robuste umbriske vinterkøkken. Familien Moretti er økologiske pionerer fra Montefalco, hvor de omlagde allerede fra 1992 og siden 1995 har fremstillet certificeret økologiske olivenolier og vine af høj kvalitet. Deres Montefalco Rosso forbliver en personlig favorit inden for genren, hvor Sangiovese får ranket ryggen og en smule ekstra sul på kroppen af den krasbørstige lokale Sagrantino og stundom af andre lokale sorter som Ciliegiolo eller en international kending som Merlot. Spontangæret på ståltanke, to ugers maceration, modnet seks måneder på gærresterne og et år på store, franske træfade. Mørkt duftende af violer, læder og vilde bær og fyldig i smagen, med modne blommer, mørke kirsebær, morbær og sødmefulde krydderier. Fint afstemt syre og mærkbare men fine tanniner… Rustikt og raffineret på en og samme tid og kalder på god italiensk landkost.

Flaske: Montefalco Rosso 2018
Vinhus: Omero Moretti
Område: Umbrien
Land: Italien
Druesorter: Sangiovese, Sagrantino
Jordbund: Kalkholdig ler
Dyrkningsform: Økologisk
Vinificering: Spontangæret
Lagring: Store træfade
Lukning: Korkprop
Alkohol: 14,5%
Importør: Niche Vine
Pris: 205,-

Comment

Comment

Omero Moretti Montefalco Sagrantino Vignalunga 2014

Flammer og aske, Vignalunga må være den perfekte grillvin med sin intense frugt, komplekse fylde og massive tanninstruktur. Topvinen fra familien Moretti i Montefalco er i årgang 2014 rig på violer, læder, tjære og tobak, kirsebær, brombær, blommer og svesker og ikke mindst magtfulde, tørre tanniner, der selv kan tygge en bøf. Soundtrack: Strapping Young Lads Detox for fuldt drøn. En fem-ti år på langs klæder som bekendt Sagrantino.

Omero Moretti Montefalco Sagrantino Vignalunga 2014 Flaskevis (C) Thomas Bohl.jpg

Flaske: Vignalunga 2014
Vinhus: Moretti Omero
Område: Umbrien
Land: Italien
Druesort: Sagrantino
Jordbund: Kalkholdig ler
Dyrkningsform: Økologisk
Vinificering: Spontangæret
Lagring: Store træfade
Lukning: Korkprop
Alkohol: 15%
Importør: Niche Vine
Pris: 450,-

Comment

Comment

Moretti Omero Grechetto 2016

Familien Moretti fra Montefalco, økologiske pionerer i dyrkning af druer og oliven, laver en umådeligt let drikkelig vin på den lokale drue Grechetto, en ofte overset druesort fra italiensk grønne hjerte Umbrien: Saftig, frisk citrussmag med en smule fersken og en lille fenolisk bagkant af ferskensten og grønne oliven… og det blev sommer!

Moretti Omero Grechetto 2016 Flaskevis (C) Thomas Bohl.jpg

Flaske: Grechetto 2016
Vinhus: Moretti Omero
Område: Umbrien
Land: Italien
Druesort: Grechetto
Jordbund: Kalkholdig ler
Dyrkningsform: Økologisk
Vinificering: Gæret på ståltanke
Lagring: Ståltanke
Lukning: Korkprop
Alkohol: 12,5%
Importør: Niche Vine
Pris: 99,-

Comment