Viewing entries tagged
Kristinus Borbitok

Comment

Kristinus Zenit 2020

Så sjælden som sommer i Danmark? Zenit er med nu godt 650 hektarer en relativt ung ungarsk krydsning fra Ferenc Királys hånd, en del af troikaen Zenit, Zengő og Zeusz, som alle er krydsninger mellem Bovier og Ezerjó. Den modner tidligt og har fornuftige resistensegenskaber, så den egner sig særligt til økologisk og biodynamisk vinbrug som hos Kristinus syd for Balatonsøen. Let aromatisk saft, akacie- og lindeblomster, med mild syre, modne gule pærer, pomelo og citronmelisse i smagen, en munter sommervin.

Flaske: Zenit 2020
Vinhus: Kristinus
Område: Balaton
Land: Ungarn
Druesort: Zenit
Jordbund: Sand, løss
Dyrkningsform: Biodynamisk
Vinificering: Spontangæret
Lagring: Ståltanke
Lukning: Korkprop
Alkohol: 12%
Importør: Orange Wine Cellar
Pris: 149,-

Comment

Comment

Kristinus Pet Nat 2019

Sárga Muskotály fra Balaton, og bare roligt, det er ikke ungarske bandeord men en skøn skum og udmærket måde at sige godt nytår på. Kristinus har kastet sig ud i at fremstille en pet nat på Muscat, og det er gået dem ganske glimrende. Sløret orangegylden farve, brusende skum med fine bobler og en frisk duft af druer og forårsblomster. Sprød, kildrende syre og cremet fylde, pære og fersken, grapefrugt, et behageligt bittert bid og små spor af friske urter, koriander, kørvel og estragon. En fest, og man må holde sig til, hvis man vil være med, kun 1984 flasker blev det til i første omgang.

Kristinus Pet Nat Brut Magyar Pezsgő 2019 Flaskevis (C) Thomas Bohl.jpg

Flaske: Pet Nat 2019
Vinhus: Kristinus
Område: Balaton
Land: Ungarn
Druesort: Muscat
Jordbund: Sand, løss
Dyrkningsform: Biodynamisk
Vinificering: Spontangæret,
kort skindkontakt
Lagring: Flaskegæring
Lukning: Kapsel
Alkohol: 11%
Importør: Orange Wine Cellar
Pris: 199,-

Comment

Comment

Kristinus Liquid Sunshine 2019

Flydende solskin og gylden glød fra sommeren ved Balatonsøen: Liquid Sunshine fra vinhuset Kristinus, der siden 2019 har dyrket deres vinmarker biodynamisk. Efter halvanden måned med skallerne i amforaer har deres Chardonnay samlet sig til en mild og venlig orangevin med mango, orangeskal, mandler og urter. En anderledes Chardonnay, en charmerende orangevin og masser af vin for pengene. Følg opfordringen på flasken, dekanter eller giv den god tid til at folde sig ud.

Kristinus Liquid Sunshine Chardonnay Narancsbor 2019 Flaskevis (C) Thomas Bohl.jpg

Flaske: Liquid Sunshine 2019
Vinhus: Kristinus
Område: Balaton
Land: Ungarn
Druesort: Chardonnay
Jordbund: Sand, løss
Dyrkningsform: Biodynamisk
Vinificering: Spontangæret,
45 dages skindkontakt
Lagring: Amfora
Lukning: Korkprop
Alkohol: 13%
Importør: Orange Wine Cellar
Pris: 129,-

Comment

Comment

Kristinus Szürkebarát Narancsbor 2019

Glødende sol på en sær flaske! Smuk aromatik af pink grapefrugt, tranebær, rødmende ferskenskind, fuldmodne abrikoser, med små strejf af karamel, kokos og kanel, en cremet fylde og forfriskende syrlighed plus et diskret volatilt prik. Vinhuset Kristinus ved sydkysten af Balatonsøen er slået ind på den økologiske og biodynamiske vej og eksperimenter også med orangevin— særdeles rent og vellykket. Szürkebarát er ganske enkelt Pinot Gris med godt otte timers skindkontakt i terracottakar og modnet et halvt år på ungarske egetræsfade. Flasket uklaret og ufiltreret.

Kristinus Szürkebarát Narancsbor 2019 Flaskevis (C) Thomas Bohl.jpg

Flaske: Szürkebarát Narancsbor 2019
Vinhus: Kristinus
Område: Balaton
Land: Ungarn
Druesort: Pinot Gris
Jordbund: Sand, løss
Dyrkningsform: Biodynamisk
Vinificering: Spontangæret,
otte timers skindkontakt
Lagring: Små egetræsfade
Lukning: Korkprop, lakforseglet
Alkohol: 13,5%
Importør: Orange Wine Cellar
Pris: 199,-

Comment