Viewing entries tagged
Gutswein

Comment

Brüder Dr. Becker Riesling trocken 2018

Æbler og sensommer, duften af nedfaldsfrugt og høst på kornmarker; og moden æblesmag med Rieslings sirlige signatur af sprød syre, kølig kerne og appetitlig tørhed. Den biodynamisk dyrkende Becker-familie ærer den gamle tyske tanke om Naturwein, vin der via Reinheitsgebot er naturrein, altså uforfalsket, ren vin uden tilsætninger. Det er dog en tåget renhed uden filtrering eller tilsatte sulfitter; men stilen er ufordærvet, frisk og rank. Hverdagsvin— og hvem sagde forårsbebuder?

Weingut Brüder Dr. Becker Gutswein Riesling trocken 2018 Flaskevis (C) Thomas Bohl.jpg

Flaske: Riesling trocken 2018
Vinhus: Brüder Dr. Becker
Område: Rheinhessen
Land: Tyskland
Druesort: Riesling
Jordbund: Sand, grus, kalksten
Dyrkningsform: Biodynamisk
Vinificering: Spontangæret
Lagring: Store træfade
Lukning: Korkprop
Alkohol: 13%
Importør: Rosforth & Rosforth
Pris: 168,-

Comment

Comment

Weingut Knipser Johannishof Riesling 2016

Glem alt om deres rødvine! Werner og Volker Knipser laver nemlig glimrende hvidvin, og en stille men stilsikker start på ugen kunne være deres basis Riesling. Sprød, saftspændt og charmerende, med moden ananas, gule blommer, grønne urter, fast syre og mineralisk kerne. Fra marker med løss og kalkmergel; kølig gæring på rustfri stål, lagring sur lie. En velkringlet vin fra et ellers vanskeligt 2016 i Pfalz. 

Weingut Knipser Johannishof Riesling 2016 Flaskevis (C) Thomas Bohl.jpg

Flaske: Johannishof Riesling 2016
Vinhus: Weingut Knipser
Område: Pfalz
Land: Tyskland
Druesort: Riesling
Jordbund: Kalkholdig løss
Dyrkningsform: Konventionel
Vinificering: Kølig gæring på ståltanke
Lagring: Sur lie på ståltanke
Lukning: Skruelåg
Alkohol: 12%
Importør: Sigurd Müller Vinimport
Pris: 105,-

Comment