Viewing entries tagged
Grossriedenthal

Comment

Bioweingut Diwald Riesling Ried Eisenhut 2019

Livlig mineralsk Riesling fra Martin Diwald i Wagram. En lille smule sløret i glasset men super ren og rank i duft og smag. Frisk og let løftet duft af stødt æble, svirrende syre i munden, meget opkvikkende, med en slank, smidig tekstur og stenet mineralitet — gule æbler, kvæder, moden mango, grønne urter, stenmel, salt, selvsikker karakter og kant. Familien Diwald lagde om til økologisk vinbrug allerede sidst i 1970’erne, og det revolutionære gen er ikke gået tabt i Martin, som har skåret vinifikationen ind til benet og giver vinene frirum og god tid til at udvikle sig. Eisenhut ligger lige syd for hjembyen Grossriedenthal og er en sydvendt skråning på mager løss med højt jernindhold, heraf navnet Eisenhut. Druerne blev plukket først i oktober, og efter nogle timers maceration sammen med stilkene blev mosten gæret spontant på ståltanke. Godt 20 måneders lagring på gærresterne og en minimal dose sulfit før flaskningen.

Flaske: Ried Eisenhut 2019
Vinhus: Diwald
Område: Wagram
Land: Østrig
Druesort: Riesling
Jordbund: Jernholdig løss
Dyrkningsform: Økologisk
Vinificering: Spontangæret
Lagring: Ståltanke
Lukning: Korkprop
Alkohol: 13%
Importør: Sydhavnens Vinbar
Pris: 250,-

Comment

Comment

Diwald Riesling Ried Goldberg 2019

Den ene af Martin Diwalds Goldberg-variationer, fuldmoden Riesling fra den lune og tørre 2019-årgang. Syrlig citrus, saftige gule blommer, ananas, endda en smule banan, blød i munden men med højstemt syre og klassisk østrigsk krydderi. Et studie i koncentration, balance og længde. Goldberg ved Grossriedenthal er en blid sydvendt skråning med et tykt lag løss, som sikkert bidrager til de runde former og den fine krydring i vinen. Hans og Paula Diwald var enestående pionerskikkelser, da de lagde om til økologisk vinbrug allerede i 1976, og i dag fører sønnen Martin faklen videre med stor indlevelse og virkelyst.

Flaske: Riesling Goldberg 2019
Vinhus: Martin Diwald
Område: Wagram
Land: Østrig
Druesort: Riesling
Jordbund: Løss
Dyrkningsform: Økologisk
Vinificering: Spontangæret
Lagring: Ståltanke
Lukning: Korkprop
Alkohol: 13%
Pris: cirka 175,-

Comment