Viewing entries tagged
Gemischter Satz

Comment

Wieninger Wiener Gemischter Satz Ried Ulm 2018

Das muss ein Stück vom Himmel sein, Wieninger’s Wein… som altid er Fritz Wieninger på toppen med sin Wiener Gemischter Satz fra Ried Ulm. Den er som østrigsk vins slogan siger: Grosse Kunst. Ohne Allüren. 2019 bød på en lang og tør sommer med et mildt og køligt efterår, så der er både fuldmoden frugt og god syrestruktur i vinene. Ulm ulmer af friske gule stenfrugter i snuden med den obligatoriske krydring fra hø, hvid peber og nåletræer nedenunder. Saftigt flow, rund fylde og mild syre, og smagen forsætter med pære, syltede grønne tomater, moden mango, sød galiamelon og et salt svirp til sidst. Som altid elskelig, som udsigten ud over Wien fra Nussbergs kalkholdige sandstensjord — og sorter som Grüner Veltliner, Neuburger, Riesling, Sylvaner, Traminer, Rotgipfler, Zierfandler, Weissburgunder og Welschriesling . Læs mere her.

Wieninger Wiener Gemischter Satz Ried Ulm 1ÖTW 2019 Flaskevis (C) Thomas Bohl.jpg

Flaske: Ried Ulm 2019
Vinhus: Wieninger
Område: Wien
Land: Østrig
Druesorter: Gemischter Satz
Jordbund: Ler, kalksten, sandsten
Dyrkningsform: Biodynamisk
Vinificering: Spontangæret
Lagring: Ståltanke, store træfade
Lukning: Glasprop
Alkohol: 14,5%
Importør: Sigurd Müller Vinhandel
Pris: cirka 200,-

Comment

Comment

Bernhard Ott Gemischter Satz 2018

Mennesket skal ikke leve af Veltliner alene, end ikke den gode Grüner-hvisker Bernhard Ott. Hans Gemischter Satz er et kludetæppe af både Grüner og Roter Veltliner, Riesling, Welschriesling, Weissburgunder, Neuburger og Gelber Muskateller, og det spiller sammen i en saftig, frugtig og krydret kamæleon af en vin. I senere årgange i øvrigt som bestanddel i den endnu mere spraglede Cuvée Spectrum.

Bernhard Ott Gemischter Satz 2018 Flaskevis (C) Thomas Bohl.jpg

Flaske: Gemischter Satz 2018
Vinhus: Bernhard Ott
Område: Wagram
Land: Østrig
Druesorter: Gemischter Satz
Jordbund: Løss
Dyrkningsform: Biodynamisk
Vinificering: Spontangæret
Lagring: Store træfade
Lukning: Skruelåg
Alkohol: 12%
Importør: Atomwine
(Gemischter Satz ikke i sortiment)
Pris: cirka 175,-

Comment

Comment

Wieninger Wiener Gemischter Satz Nussberg Alte Reben 2010

Fritz Wieningers smukke Wiener Gemischter Satz fra Nussberg (nærmere bestemt marken Ulm lige ud mod Donau) var et af mange højdepunkter i en smagning af årgang 2010 til dette års Erste Lagen præsentation hos ÖTW. Intens frugt, dansende syre, cremet tekstur og en salt mineralitet smeltede sammen i en næsten fuldkommen himmerigsmundfuld… med mango, grapefrugt, bergamot, mos, karse, peberrod, peber, krydret kompleksitet og vibrerende balance. Skulle nogen være i tvivl om WGSs lagringspotentiale eller årgang 2010s langtidsholdbarhed, så burde man kunne lukke munden på dem med denne her. Moden men stadig med mange år foran sig, en smuk vin.

Wieninger Wiener Gemischter Satz Nussberg Alte Reben 2010 Flaskevis (C) Thomas Bohl.jpg

Flaske: Nussberg Alte Reben 2010
Vinhus: Wieninger
Område: Wien
Land: Østrig
Druesorter: Gemischter Satz
Jordbund: Flysch, kalksten
Dyrkningsform: Biodynamisk
Vinificering: Spontangæret
Lagring: Store træfade
Lukning: Korkprop
Alkohol: 13,5%
Importør: Sigurd Müller Vinhandel
(nyeste årgange)
Pris: cirka 250,-

Comment

Comment

Gut Oggau Maskerade Rosé 2018

Forsinket fastelavn og sensommerlig rosé fra østrigske Gut Oggau, og det er et glimrende glas! Let perlende, sprød og saftig, smager som vandmelon, skovjordbær, hindbærbolcher og rød grapefrugt, ungdommelig og umiddelbar. Gut Oggau erhvervede nye marker forrige år, og det førte til en lille familieforøgelse på flaskefronten. Der er tale om blandede beplantninger, som nu dyrkes og vinificeres i tråd med husets filosofi. Certificeringen er endnu undervejs, ligesom vinenes endelige stil. Denne frøken fandt på ikke at gære helt ud i 2018, derfor kom hun på flaske med kapsel; men det er slet ikke værst.

Flaske: Maskerade Rosé 2018
Vinhus: Gut Oggau
Område: Burgenland
Land: Østrig
Druesorter: Gemischter Satz
Jordbund: Grus, kalksten
Dyrkningsform: Biodynamisk
Vinificering: Spontangæret
Lagring: Store træfade
Lukning: Kapsel
Alkohol: 12%
Importør: Österreich Vin
Pris: 175,-

Comment

Comment

Wieninger Wiener Gemischter Satz Ried Ulm 2018

Den virker hver gang! Ried Ulm er en reference for Wiener Gemischter Satz; og så var det den mark, som overbeviste Fritz Wieninger om vintypens potentiale, da han erhvervede den stejle, koralkalkholdige skråning direkte ved Donau i 1999. 2018 er yppigere end vanligt, fuld af fuldmoden fersken og mango, men med samme saftige syrlighed, grønne krydring og salte mineralitet, som skik er. Det med småt: Fennikel, dild, agurk, græs, grøn the.

Samplantningen består af Grüner Veltliner, Neuburger, Riesling, Sylvaner, Traminer, Rotgipfler, Zierfandler, Weissburgunder og Welschriesling — og vinen var tidligere kendt som Nussberg Alte Reben. Læs mere her.

Wieninger Wiener Gemischter Satz Ried Ulm 1ÖTW 2018 Flaskevis (C) Thomas Bohl.jpg

Flaske: Ried Ulm 2018
Vinhus: Wieninger
Område: Wien
Land: Østrig
Druesorter: Gemischter Satz
Jordbund: Ler, kalksten, sandsten
Dyrkningsform: Biodynamisk
Vinificering: Spontangæret
Lagring: Ståltanke, store træfade
Lukning: Glasprop
Alkohol: 13,5%
Importør: Sigurd Müller Vinhandel
Pris: cirka 200,-

Comment

Comment

Jutta Ambrositsch Döblinger Gemischter Satz Reserve 2015

A bisserl Grinzing, a bisserl Sievering, et kludetæppe af Döbling i det gamle Wien: Jutta Kalchbrenner, the artist formerly known as Ambrositsch, høstede meget modne druer fra sine gamle vinstokke i den frodige årgang 2015, og det er en tidskapsel, der først nu er ved at folde sit potentiale fuldt ud: Hvide blomster, syltede ferskner og abrikoser, tropefrugt, mandler og honning, holdt sammen af en kælen syre og en fin mineralitet. Tydeligt fornemmer man Riesling, men Grüner Veltliner og et dusin andre sorter spiller også med, vin i D-dur. Alternativt soundtrack: Hans Moser.

Jutta Ambrositsch Döblinger Gemischter Satz Reserve 2015 Flaskevis (C) Thomas Bohl.jpg

Flaske: Reserve 2015
Vinhus: Jutta Ambrositsch
Område: Wien
Land: Østrig
Druesorter: Gemischter Satz
Jordbund: Løss, kalksten
Dyrkningsform: Økologisk
Vinificering: Spontangæret
Lagring: Store træfade
Lukning: Skruelåg
Alkohol: 13,5%
Importør: Österreich Vin
(ikke i sortiment)
Pris: cirka 300,-

Comment