Viewing entries tagged
Alentejo

Comment

João Portugal Ramos Marquês de Borba Colheita Branco 2019

Frisk duft, moden citrus og syrlige drops, mildt blomstret og urtet og en anelse ulden. Saftig og syrerig med en opfølgende tørhed og mild bitterhed. Ganske fin hverdagsvin. Marquês de Borba er det brand, Ramos sælger sine almindelige Alentejo-vine under — her blandet af de lokale sorter Arinto og Antão Vaz i selskab med Viognier.

Joa%CC%83o+Portugal+Ramos+Marque%CC%82s+de+Borba+Branco+2019+Flaskevis+%28C%29+Thomas+Bohl.jpg

Flaske: Marquês de Borba Branco 2019
Vinhus: João Portugal Ramos
Område: Alentejo
Land: Portugal
Druesorter: Arinto,
Antão Vaz, Viognier
Jordbund: Kalkholdig ler, skifer
Dyrkningsform: Bæredygtig
Vinificering: Kølig gæring
Lagring: Ståltanke
Lukning: Korkprop
Alkohol: 12,5%
Pris: cirka 100,-

Comment

Comment

João Portugal Ramos Marquês de Borba Tinto Colheita 2019

Krydret mørk bærduft med kærnemælk og mandel. I munden knapt moden brombær, en smule solbær og sveske, saftig frugtsødme. Blød fylde men også et godt greb og en krydret afslutning. Et blend af portugisiske og franske sorter, som genremæssigt trækker på begge lande og nok skal skabe glæde hos fans af fyldige rødvine med fad og krydderi. Modnet seks måneder på franske og amerikanske egetræsfade i anden og tredje passage.

Joa%CC%83o+Portugal+Ramos+Marque%CC%82s+de+Borba+Tinto+Colheita+2019+Flaskevis+%28C%29+Thomas+Bohl.jpg

Flaske: Marquês de Borba Tinto 2019
Vinhus: João Portugal Ramos
Område: Alentejo
Land: Portugal
Druesorter: Alicante Bouchet, Aragonez,
Merlot, Trincadeira, Touriga Nacional, Petit Verdot
Jordbund: Kalkholdig ler, skifer
Dyrkningsform: Konventionel
Vinificering: Gæret på lagares og ståltanke
Lagring: Store træfade
Lukning: Korkprop
Alkohol: 14%
Pris: cirka 75,-

Comment

Comment

Santiago na Ânfora do Rocim 2018

Alvarinho fra amfora, og det svinger afsindigt godt! Det er resultatet af vinøs vidensdeling mellem Herdade do Rocim i Alentejo i syd, som har genoptaget den gamle portugisiske tradition for vinifikation i amforaer, lokalt kendt som talhas; og Quinta de Santiago i Minho i nord, der kender det alluviale terroir i Monção e Melgaço ud og ind og kan forvandle Alvarinho til den friskeste Vinho Verde. Halvdelen er gæret med skallerne, den anden af ren saft, og det spiller sammen i en saftig og stringent struktureret vin med masser af mineralitet og frisk frugt. Duft af lindeblomster og friske æbler. Grønne og gule æbler i munden, citrongræs, grapefrugt, syrlige drops, fyrrenåle, pinjekerner, salt, en sirlig syre og mild bitterhed. Spændende nu og sikkert mange år fremover.

Santiago na Ânfora do Rocim Alvarinho Vinho Verde 2018 Flaskevis (C) Thomas Bohl.jpg

Flaske: Santiago na Ânfora do Rocim 2018
Vinhus: Quinta de Santiago,
Herdade do Rocim
Område: Minho
Land: Portugal
Druesort: Alvarinho
Jordbund: Alluvial
Dyrkningsform: Bæredygtig
Vinificering: Spontangæret
Lagring: Amfora
Lukning: Korkprop, lakforseglet
Alkohol: 12,5%
Importør: Vinpusheren
Pris: 399,-

Comment