Viewing entries tagged
2004

Comment

Gravner Bianco Breg 2004

Guld, røgelse og myrra skær! Josko Gravner har for nyligt frigivet sin sidste årgang af Bianco Breg, 2012. Mens den modner, kan man passende grave guld frem fra gemmerne. Efter 15 år er 2004 stadig underfundigt ung og indadvendt, som vil den holde på sine hemmeligheder og undvige enhver analyse. Helheden er mere end summen af delene, men: Æteriske dufte, lindeblomster, røgelse og oloroso, smidig syre og en kaleidoskopisk kompleksitet af æbler, pærer, kvæder, tørrede abrikoser, hvid balsamico, akaciehonning, sandeltræ, mystisk enhed og dybde. Det, hvorom man ikke kan tale, om det må man tie.

Det, der til gengæld kan siges klart: Breg er en blanding af Chardonnay, Sauvignon, Pinot Grigio og Riesling Italico, høstet fra sidst i september til midt i oktober. Botrytis spillede en vis rolle i 2004-årgang med dens solrige sommer og regnvåde efterår. Separat gæring i georgiske qvevri, seks måneders skindkontakt og et efterfølgende halv år på qvevri før modning på store slavonske egetræsfade i tre år.

Gravner+Bianco+Breg+Anfora+2004+Flaskevis+%28C%29+Thomas+Bohl.jpg

Flaske: Bianco Breg 2004
Vinhus: Gravner
Område: Friuli-Venezia Giulia
Land: Italien
Druesorter: Chardonnay, Sauvignon Blanc,
Pinot Grigio, Welschriesling
Jordbund: Kalkholdig mergel
Dyrkningsform: Biodynamisk
Vinificering: Spontangæret,
seks måneders skindkontakt
Lagring: Amfora
Lukning: Korkprop
Alkohol: 14,5%
Importør: Thorsteinsson’s
(nyere årgange)
Pris: cirka 500,-

Comment

Comment

Markowitsch Rubin Carnuntum 2004

Nøddeagtig næse med skovbund og tobak i baggrunden. Saftig i munden med frisk syre og bløde tanniner, moden mørk frugt, sorte kirsebær, svesker, mandler, og krydret efterspil, sort peber, mentol, kamfer. Zweigelt er et østrigsk problembarn, men velopdraget kan den voksne version begå sig glimrende, som denne modne efterårsvin. Gerhard Markowitsch har midt i september håndhøstet druerne fra de bløde bakker på lehm og løss i Carnuntums tørre og solrige mikroklima med kølende indflydelse fra Donau i nord og Neusiedlersee i syd. Lagret på store og små egetræsfade.

Gerhard Markowitsch Rubin Carnuntum 2004 Flaskevis (C) Thomas Bohl.jpg

Flaske: Rubin Carnuntum 2004
Vinhus: Gerhard Markowitsch
Område: Carnuntum
Land: Østrig
Druesort: Zweigelt
Jordbund: Løss, lehm, sand
Dyrkningsform: Konventionel
Vinificering: Spontangæret
Lagring: Store og små træfade
Lukning: Korkprop
Alkohol: 13%
Importør: Supervin
Pris: cirka 150,-

Comment