Hvad er PIWI-sorter?
PIWI-sorter er særligt svampesygdoms-modstandsdygtige druesorter, såkaldte efter den tyske forkortelse for pilzwiderstandsfähige Rebsorten — en sjælden gang ser man dem på engelsk omtalt som FRGVs, fungus resistant grape varieties. PIWI’er er specifikt fremavlet til at have en høj grad af modstandskraft mod skimmel, meldug og råd, så de i videste udstrækning kan dyrkes uden brug af sprøjtemidler. Derfor har de også vundet særlig udbredelse i økologisk og biodynamisk vinbrug og dyrkes desuden i særligt fugtige egne som Danmark.
Sprøjtefrie alternativer
PIWI tjener som fællesbetegnelse for hele den række af nye sorter, som er fremavlet for at mindske brugen af ressourcer og midler til at bekæmpe de svampesygdomme, som ofte angriber vinstokken, dens blade og druer. Det er især de to slags meldug, oidium og peronospora, som volder store problemer for klassiske druesorter. Begge er nemlig nyligt ankomne fra Amerika, og den europæiske vinstok har derfor ikke noget naturligt effektivt forsvar mod dem.
Derfor kan man blive nødsaget til at sprøjte med fungicider, som dræber svampesporerne, eller med mineralerne svovl og kobber, som hæmmer svampenes vækst. Forebyggende indsatser, som at tynde ud i bladhanget og sørge for frisk luft mellem klaserne for at forhindre fugt, er sjældent effektive nok i sig selv. PIWI’er er til gengæld gode til at undgå og afværge svampeinfektioner af egen kraft, så man kan mere end halvere brugen af beskyttelsesmidler. Det gælder også i konventionelt brug.
Det bedste af to verdener
PIWI’er er hybridsorter, såkaldt interspecifikke krydsninger, krydsninger af flere forskellige slægter af vinstokke. Man krydser altså sorter fra den klassiske europæiske vinstok vitis vinifera med sorter fra andre, vilde vinstokke, særligt fra Amerika og Asien, f.eks. vitis labrusca, vitis rupestris og vitis amurensis. De har andre og stærkere resistensegenskaber over for både botrytis, oidium og peronospora, og de føres videre i de nye krydsninger. Mange PIWI’er er også meget hårdføre i forhold til vejrlige ekstremer som frost og tørke.
Smagsmæssigt er PIWI’erne lige så forskellige som deres ophav. Mange er ret aromatiske og har mere eller mindre fremmedartet præg fra de vilde vinarter. Det er ikke altid til deres fordel, og derfor har sorterne i årtier kun spillet en begrænset rolle i kvalitetsvin. Med tiltagende forædlingsarbejde har man dog kunnet undgå meget af bismagen fra de vilde sorter, og de seneste generationer af PIWI-sorter minder mere og mere om velkendte vinifera-sorter.
Efterhånden dyrkes hele 50 PIWI-sorter til kvalitetsvin. I Danmark dyrkes bl.a. Solaris, Rondo, Regent og Léon-Millot, og internationalt ser man især sorter som Baco, Bronner, Cabernet Blanc, Johanniter, Phoenix, Sauvignac og Souvignier Gris — og der kommer konstant nye til. Dog går der som regel lang tid fra en sort bliver skabt, opdyrket og afprøvet, før den er klar til at ramme forbrugerne.
Fremtidens druesorter?
PIWI’ernes fordele er både økologiske og økonomiske. Da de kan dyrkes med stærk reduktion af sprøjtemidler, kan de være gavnlige for økosystemet, selv i konventionelt dyrkede marker; og også i økologisk vinbrug kan de være med til at nedbringe CO2-udledningen som følge af mindre markarbejde med traktorkørsel. Altsammen godt for miljøet og klimaet — og de sparede ressourcer gør selvfølgelig også godt på bundlinjen, til gavn for producenter såvel som forbrugere.
