Riesling på rad og række

En drømmeårgang for østrigsk Riesling, det var dommen. Der blev slynget, slurpet, spyttet og skriblet løs, og efter en tre dage i september stod det klart for de fleste, at senest frigivne årgang af enkeltmarksvinene fra Österreichische Traditionsweingüter og Vinea Wachau var noget ud over det sædvanlige. De østrigske traditionsvinhuses årlige smagning på Schloss Grafenegg fik sidste efterår følge af en smagning på Schloss Dürnstein, hvor den ikke mindre traditionelle sammenslutning i Wachau gjorde dem kunsten efter, samlet under overskriften Austrian Single Vineyard Summit, og som altid lydefrit orkestreret af Wine+Partners. Riesling viste sig at være årgangens stjerne, som kunne overstråle de fleste for øvrigt glimrende Grüner Veltlinere, som den i sidste ende særdeles gode vækstsæson i 2021 kulminerede i. Kort og godt: Det er et fantastisk line-up, der nu rammer vinhandlernes hylder.

Drømmeåret 2021

Østrig har i de seneste år oplevet en lang række udmærkede årgange bedømt både ud fra udbytterne og det kvalitative udfald; og modsat det meste af resten af Europa oplevede landet med 2021 en noget nær perfekt vækstsæson, som landets bedste vinbønder har forvaltet til UG med kryds og slange. Det følger i slipstrømmen af en stadigt stigende international anerkendelse og stigende eksport, som CEO for den østrigske vinmarketing, Chris Yorke, tidligere på året italesatte med følgende ord: “Et stigende antal vinelskere rundt omkring i verden er ved at indse, at der næppe er noget andet land, der tilbyder så stabil en kvalitet på tværs af et helt spektrum af stilarter.”

Professionelle smagere fra nær og fjern koncentrerer sig om deres bedømmelser. De seneste års stigende interesse for østrigsk vin har betydet en udvidelse af de årlige smagningers størrelse. ÖTWs var således rykket fra selve slottet Grafeneggs barokke rammer og ind i den tilstødende Reitschules rummeligere lokaler. Foto: Anna Stöcher

Hvordan forløb sæsonen 2021 så? Vinteren var mild og fattedes sne; og så opstår der sædvanligvis en vis bekymring omkring vandreservernes tilstrækkelighed i tilfælde af en meget tør vækstsæson; men det blev heldigvis ikke aktuelt på grund af et køligt forår og pæne mængder regn i maj. Forårsvarmen lod vente på sig, så knopskydningen indtraf forholdsvist sent. Det betød til gengæld, at de nye skud gik fri af forårsfrost og de spæde blade af de haglbyger, som hærgede i landene syd og vest for Alperne. Temperaturerne lå i løbet af sommeren lavere end de seneste mange års gennemsnit, men solen skinnede, som den plejer, især i løbet af september måned, så man sikrede en god modenhed og stadig en god syrenerve grundet de større temperaturudsving. Eneste bet var en række lokale haglbyger, som forvoldte en vis skade i visse områder. Vindforholdene i efteråret var gode, og nedbøren forblev generelt moderat, så risikoen for skimmel, meldug og råd var tilsvarende lav. Så den samlede melding, da høsten nærmede sig, var om rigelige, sunde og modne druer. Årets samlede høstudbytte blev beregnet til 2,4 millioner hektoliter, hvilket ligger på linje med det mangeårige gennemsnit. Kvaliteten bedømmes derimod til at være i top, på niveau med årgange som 2015, 2010, 2006 og 1999.

“Sjældent har høsten været en sådan fornøjelse fra start til slut,” fortæller en tydeligt tilfreds Johannes Hirsch fra Kamptal, “med kølige morgener, druer af den bedste kvalitet og ingen stress på grund af vejret i ugevis.” Resultatet er ifølge Hirsch “en årgang, som kombinerer den store saftighed og elegance fra 2019 med den fine syrestruktur fra 2020— og en årgang, der helt sikkert vil vække glæde i årtier fremover!”

Den langsommelige modning gjorde det muligt for vinbønderne at høste hver sort, mark og parcel på det helt rigtige tidspunkt— uden at skulle gå på kompromis med druekvaliteten og dermed kunne udløse vinmarkernes fulde potentiale. Det forstås af nogle stadig som ‘ved meget høj modenhed’, og det gode vejr fristede således en række vinbønder til en senere høst med alt hvad deraf følger af sødere frugt, større fylde og højere alkoholprocenter. Det er langt hen ad vejen et spørgsmål om stil; men når det er sagt, så besidder langt de fleste af selv de kraftigere vine en utrolig friskhed og god balance. En anden og mindre anke er igen i år, at vinene alle er så gensidigt afstemt og aldeles vellavede, at der indfinder sig en vis ensformighed. Man kan alt efter temperament kalde det konsistent højt niveau eller kedelig konformitet, men summa summarum er stadig, at vinene smager uforskammet godt.

De mikroklimatiske forskelle er for små til at være relevante de enkelte vinregioner imellem, dertil overskygges de trods alt af de individuelle vinmageres valg og faktorer som jordbundsforskelle markerne imellem samt vinstokkenes alder. Derfor springer vi direkte til en række bedømmelser af udvalgte vine. Der var, desværre eller heldigvis, ingen store overraskelser i feltet, hverken når det galt enkeltmarker eller enkelte producenter. Heiligenstein er og bliver et enestående terroir for stor Riesling; og vinbønder som Bründlmayer, Hirsch og Jurtschitsch bliver ved med at høste højeste point hos undertegnede. Wachau skuffer heller aldrig med Singerriedel, og her er Alzinger, Domäne Wachau, Hirtzberger og Nikolaihof fortsat blandt favoritterne.

Resultater fra superligaen

Wachau: Hirtzberger kan henrykke med Hochrain, Setzberg og ikke mindst Singerriedel. Sidstnævnte er en svært klassisk oprindelse for stringent og mineralsk Riesling i Wachau, og heller ikke Hofstätter eller Domäne Wachau formår at formindske formatet på deres vine derfra, de er fremragende. Domäne Wachau, der rejste sig som Fugl Fønix fra kooperativet Freie Weingärtner Wachau, kan i det hele taget bryste sig af betydeligt gode vine, især fra Achleiten, Kellerberg og Steinriegl. Achleiten går også op i en højere enhed hos f.eks. traditionalister som Jäger og Prager. En personlig favorit uden for alfarvej er Nikolaihof, som i særdeleshed ikke skuffede med deres Vom Stein.

Kremstal: Nigls Goldberg var glimrende, men lod sig overgå af deres guddommelige Hochäcker. Proidl griber tingene anderledes til værks men laver særdeles glimrende vin fra samme oprindelse; og overgår sig selv og alle andre med Ehrenfels og Pfeningberg. Genkendeligt anderledes er desuden Sepp Mosers rustikke Riesling fra Gebling, som var særligt god i år. Geyerhof gjorde det glimrende med deres Goldberg og Kirchensteig men her dog fra 2020.

Kamptal: Hirsch gjorde lykke med Gaisberg; Jurtschitsch, Loimer og Weszeli med Loiserberg, sidstnævnte to tillige med Steinmassl, mens Kogelberg især var god hos Brandl. Men det var som ventet og varslet Heiligenstein, som tog fulde huse— glimrende hos Allram, Ehn, Eichinger, Hiedler, Leindl og Topf, og genial hos Bründlmayer, Hirsch og Jurtschitsch. Gobelsburg og Loimer præsenterede deres 2020, som også står særdeles glimrende.

Traisental: Rothenbart fra Neumayer og Huber bør fremhæves, ligesom Hubers Berg igen var ganske glimrende. De to marker og producenter præsenterer det bedste, den lille dal kan frembringe i dette selskab; men også Dockner overraskede positivt med sin Pletzengraben.

Wagram: Karl Fritsch trumfer med sin Mordthal, og det samme gør Diwald med sin Eisenhut, omend i årgang 2020. Leth stod for en udmærket 2021 fra Brunnthal.

Wien: Wieninger er bykongen og overgår sig selv med den altid dejlige Rosengartl og den i år henrivende Preussen.

Schloss Grafenegg by night. Barokslotten udgjorde igen i år kulissen for ÖTWs årgangspræsentation og enkeltmarkssmagning. Det var tiende gang, den nu over 30 år gamle forening inviterede til dette arrangement; og heldigvis skuffede seneste sending vine ikke. Foto: Anna Stöcher

Årets topscorere

Lad os slutte med at slå ned i nogle særligt repræsentative plus nogle særdeles højdespringende præstationer, før vi runder af hos årgangens helt store mester, Johannes Hirsch.

Wieninger Riesling Ried Preussen 2021. Flot og meget frisk duft med røde æbler, sydfrugtlige anklage og frisk luft fra toppen af Nussberg. Glat og rund, med flot fylde og moden frugt i munden, visse gærnoter, og samtidigt en næsten luftig lethed og en fint skærende syre— og det hele hænger fornemt sammen. Rigtigt godt gjort!

Domäne Wachau Riesling Smaragd Ried Singerriedel 2021. Klar, kølig og frisk duft; og man fornemmer stringent syre fra første færd. Frisk i munden med masser af moden citrus, en smule fersken og sprød cantaloupe melon. Mineralsk efterspil med knuste og våde sten, har såvel fin fenolik som modent ekstrakt. Wachau terroir og stilistik sat på spidsen!

Nigl Riesling Ried Hochäcker Privat 2021. Det er robust Riesling, familien Nigl frembringer her, men med saftig frugt, en syrlig spænding og en mineralsk efterklang, som summer i munden længe efter hver tår. Fuldmoden abrikos, nyopgravet gulerod og nyplukket citronmelisse i duften; og en smag af moden lime, frisk fersken og abrikos, med frodig fylde, spændstig syre og let krydret eftersmag. Klassisk Kremstal Riesling, som ville være en eminent madvin, hvis man ikke har tømt flasken før måltidet! Deres hidtil bedste.

Proidl Riesling Ried Ehrenfels 2021. Kølig i duften, med syrlig ferskenfrugt og en mørkere mineralsk tone af dyb undergrund og grundfjeld. Slank, lineær og stringent men med en sært saftig frugt. Ferskner, lime, citroner, gule æbler, alt hvad der er gult og godt; og går man den på klingen, kan man mærke de mange lag, der bare venter på at blive afdækket med nogle år på langs i flasken.

Hirsch Riesling Ried Gaisberg 2021. Fornem men sagte næse først, så kommer der en åbning med noget fint flintet, mildt røget og meget urter i nuancerne— hints af sød lakrids og sød tobak, underspillet og meget behageligt. I munden rund saft, som glider ud i alle hjørner, kæler for gummerne og strækker sig så sammen, en jernnæve i fløjlshandske. Stenet mineralitet, mild frugtsødme, vingårdsferskner på en bund af gnejs. Glimrende!

Nu vil har fat i Hirsch, så er han selvfølgelig en mester i Heiligenstein, ikke mindst i 2021, som samtidigt markerer et mindre nybrud. Foruden den sædvanlige Heiligenstein er der nemlig en nyhed i sortimentet, den første separate aftapning fra familiens besiddelser på den østlige side af Heiligenstein, den såkaldte Rotfels, som er særligt rig på netop den røde sandsten, som er hemmeligheden bag Heiligensteins for Kamptal så særegne terroir. Det var Johannes’ far Josef, som erhvervede sig terrasserne her for 40 år siden; men indtil 2021 er de blot indgået i den vanlige Erste Lage aftapning; men nu var tiden inde til en lille differentiering.

Hirsch Riesling Ried Heiligenstein-Rotfels 2021. Ifølge Hirsch giver druerne fra Rotfels en særligt spændstig og substantiel vin, Heiligenstein i anden, og sandt nok, samme indtryk efterlades man med efter endt smagning og sammenligning med den til stadighed glimrende ‘generiske’ Zöbinger Heiligenstein: Rotfels er omend ikke så elegant og forfinet som ‘resten af Heiligenstein’, men den er saftspændt, stoflig og righoldig på en måde, som kun Heiligenstein kan være, og fuld af hvid fersken, litchi og lime, med en fyrig syre dæmpet af en dulmende frugtsødme, mango, akaciehonning og hvid te. Det er sjældne men også kostbare dråber, der står til 650,- pr. flaske hos den danske forhandler Atomwine.

Hirsch Riesling Ried Heiligenstein 2021. Den gode gamle Heiligenstein fra Hirsch er heldigvis ikke gået hen og havnet som et sekunda-produkt uden sit skud Rotfels. Sært nok er det som om den ikke engang savner noget, alt spiller præcist som det plejer. Det er stringent saft med fokus, elegance og balance, ikke at forglemme nuance. Fuld af friske, faste ferskner, liflig lime og modne citroner, nærmest fløjlsagtig i sin stoflighed, med en rank syrenerve som rød tråd og bedårende blonder af akaciehonning, bivoks, våde sten og salt. Det er tæt foret stof, som nok først ad åre vil folde sig helt ud og afsløre alle sine indvævede hemmeligheder; men stiltiende fryd bereder den allerede. Tillykke til familien Hirsch, denne årgang Riesling er er helgener og en særlig hyldest værdig!

Flaske: Riesling Heiligenstein 2021  
Vinhus: Johannes Hirsch  
Oprindelse: Kamptal, Østrig  
Druesort: Riesling  
Jordbund: Konglomerat, sandsten
Dyrkning: Biodynamisk  
Vinificering: Spontangæret  
Lagring: Ståltanke, store egetræsfade  
Lukning: Skruelåg  
Alkohol: 13%  
Importør: Atomwine  
Pris: 350,-  

Flydende sten

“Når 2014 er god, så er den altså virkelig god!”

Ordene er direkte fra hjortens mund: Johannes Hirsch, den dedikerede og dristige østrigske vinmager fra Kammern i Kamptal; og ordene falder over smagning af hans Riesling enkeltmarksvine fra netop denne — vanskelige og undervurderede — årgang.

Riesling er en sensitiv drue, det være sig i forhold til jordbundsforhold, vejrforhold og dyrkningsforhold, og alle kommer til udtryk i den fremragende Heiligenstein 2014.

2014 var et relativt køligt år med en udfordrende regn fra september og frem, men med omhu og høst på rette tid lykkedes det mange at opnå friske og elegante vine. 2014 var for øvrigt også året, hvor Hirsch friskede sine flasker op med et nyt labeldesign med tydeligt formsprog: Enkelt og elegant, levende og legende, ligesom vinene, og stadig med den springende hjort som symbol. Mere om Hirsch her.

Den på nuværende tidspunkt fremragende 2014 er klar i glasset, har underfundige dufte af hvid fersken, sommerfuglebusk og nyfalden regn. I munden er den frisk, slank og saftig med en delikat frugt— fast ferskenkød, ferskensten, limeskal — og rindende vand og våde sten. Mineralsk, syren er sitrende og summer på tungen, man føler en stoflighed, men vinen er nærmest luftig let i sin helhed. Nærværende og flyvende vin.

Heiligenstein er en af Kamptals gamle kultsteder, tidligt anerkendt som unik på grund af sin særlige jordbund og undergrund. Dens syd- og sydvestvendte skråninger strækker sig 230-345 meter op fra Kampfloden lige uden for landsbyen Zöbing kort fra hovedbyen Langenlois. Jordbunden er under et tyndt løsslag et konglomerat af sandsten (Wüstensandstein) og vulkanske stenarter (særligt ryolit, en lys stenart, som er en slags vulkansk genpart til granit). Undergrunden har derfra en høj andel af silikater, jern og magnesium. Det lunere pannoniske klima i området fra øst spiller ind med en lunende indflydelse, mens det køligere böhmiske klima i nord modererer med en kølende. Temperaturvekslen mellem nat og dag samt solens direkte indstråling om dagen giver ideelle forudsætninger for at skabe friske, balancerede vine, der også har modenhed og aromatisk kompleksitet. Et ganske særligt terroir — en lignende fortolkning fra Schloss Gobelsburg er beskrevet her.

Den hirschske metode er biodynamisk dyrkning, opbinding og beskæring de modo Simonit & Sirch, lave udbytter gennem reduktion (grøn høst) og grundig selektion ved høsten i begyndelsen af oktober (ingen botrytis), langsom presning af hele klaser, spontangæring på ståltanke uden temperaturstyring og lagring sur lie i både ståltanke og på store træfade. En enkel filtrering og beskedne tilsætninger af sulfitter undervejs.

Hirsch selv karakteriserer Heiligensteins vine som umiddelbart mere “mægtige” og “hårde” i udtrykket end de tilsvarende fra Gaisberg — ofte med en røget karakter. De kan tilsvarende være mere tilbageholdende men med tiden giver de et væld af fine nuancer fra sig.

Den drikkes med stor fornøjelse lige nu, hvor den værste hårdhed er blødt op, og den endnu har sin ungdommelige frugtighed. Ellers kan man gemme den i mindst en håndfuld år for at få udbytte af en mere udviklet karakter. Ædel byrd bag og et langt liv foran sig.

Flaske: Riesling Heiligenstein 2014  
Vinhus: Johannes Hirsch  
Oprindelse: Kamptal, Østrig  
Druesort: Riesling  
Dyrkning: Biodynamisk  
Vinificering: Spontangæret  
Lagring: Ståltanke, store egetræsfade  
Lukning: Skruelåg  
Alkohol: 12,5%  
Importør: Atomwine  
Pris: 299,-  

Gaisbergs guvernør

Johannes Hirsch har altid haft sine meningers mod samt fortsæt til at gøre noget ved sagerne. Som sådan er han personificeringen af vinhusets motto, "seit 1878 mit Eigensinn". Det egensindige har såvel været en vilje til stolt at bygge videre på en tradition som et mod til at fordre innovation, så snart han fandt det påkrævet - i karakterens og kvalitetens navn.

Selvom man er begunstiget med nogle af Østrigs bedste vinmarker, kommer typicitet og kvalitet nemlig ikke af sig selv. Det er ikke mindst den måde, hvorpå Hirsch dyrker og forarbejder sin Grüner Veltliner og Riesling fra topmarkerne Renner, Lamm, Heiligenstein og hans personlige yndling Gaisberg, som skiller vinene ud fra mængden. Hirschs vine udmærker sig ved deres friskhed, lethed og mineralitet, og de er krystalklare spejlbilleder af de marker, druerne vokser på. Det er opnået ved omsorgsfuld omgang med naturen, kompromisløs kvalitetssans i kælderen, snarrådighed og eftertanke i markedsføringen, og ikke mindst en vedvarende tiltro til den vin, man selv elsker.

Johannes og Sandra Hirsch i det grønne med datteren Marie, tvillingerne Florian og Josef, ikke at forglemme hunden Janis

Pionerånd

I eget navn gjorde Johannes Hirsch sin første årgang på gården ved Kammern i Kamptal i 1995. Dengang arbejdede han tæt sammen med sin far Josef Hirsch, som selv havde overtaget gården fra sine forældre i 1976. Ganske få hektar vinmarker fulgte med, men Josef Hirsch reetablerede gården ved at generobre tabt land omkring den, først ved forpagtning, siden ved tilbagekøb. Hans fokus var på vinbrug, traditionelle dyrkningsformer og højere kvalitet - mål, som sønnen overtog og for alvor indfriede.

Johannes Hirsch blev født i 1971 og lod sig af egen drift og vilje indskrive på vinbrugsskolen i Klosterneuburg i 1985 i den unge alder af 14 år. 1985 blev således ikke kun begyndelsen på voksenlivet for den unge Johannes, det blev også det år, hvor den østrigske vinbranche mistede sin uskyld og måtte træde ind i de voksnes rækker: Det skete efter den meget omtalte vinskandale, hvor en række bønder ulovligt havde justeret deres vin med stoffet diethylenglycol - udbredt (men fejlagtigt) kendt som kølervæske. Da det kom pressen for øje, rullede skandalen, og hele den østrigske vinbranche havnede i en dyb krise.

"Intet er så skidt, at det ikke er godt for noget" bemærker Hirsch, der i dag, som så mange andre, kan se tilbage på vinskandalen som en slags historiens list. Den skelsættende begivenhed var nemlig startskuddet til en ny æra, hvor kvalitet, oprindelse og gennemsigtighed skulle redefinere østrigsk vin. En ny begyndelse, hvor en revideret vinlovgivning satte strikse rammer, og en ny generation af ambitiøse unge vinmagere kunne gøre kvantespring i kvaliteten.

Men før han kunne hjælpe med at genrejse fædrelandet, førte vejen omkring det store udland. Med en kandidatgrad i ønologi drog Johannes i 1990 ud for at indhente praktiske erfaringer: først fra Rippon Vineyards i Central Otago, New Zealand; så Penfolds i Barossa Valley, Australien; siden Grand Cru Vineyards i Sonoma, Californien; og endeligt på Opstal Estate i Sydafrikas Western Cape.

Hjemme igen og oppe i skyerne af de mange nye erfaringer og inspirationskilder fra det oversøiske var Johannes i 1994 klar til at bringe fornyet liv i vinhuset og frydefuld forandring. Blandt de ungdommelige drømme var at lave stor vin på Chardonnay med malolaktisk gæring og lagring på små træfade - samt at lave udsøgt rødvin af internationalt format på den lokale St. Laurent drue. Besindelse og eftertanke satte dog hurtigt ind: Hvorfor er de rødvine, jeg bruger så megen tid på, ikke nær så gode, som de hvidvine, vi altid har lavet? Hvorfor laver vi overhovedet rødvin her, hvor vi har tradition og særligt gunstige forudsætninger for hvidvin?

1999 blev året, hvor Johannes Hirsch tog den radikale beslutning at indstille produktionen af rødvin og rykke stokkene med blå druer op for i stedet at fokusere på Kamptals grønne klassikere: Grüner Veltliner og Riesling. Et opsigtsvækkende valg i en periode, hvor moden i stigende grad dikterede rødvin over hele verden og ikke mindst blandt østrigske vinbønder - mens de fandt superlativer om deres seneste rødvin, fandt Hirsch skovl og hakke frem. Siden har han været en uanfægtelig forsvarer for hvidvin i absolut verdensklasse; og hans farvel til rødvinen skulle kun blive den første i en række af bemærkelsesværdige beslutninger.

2002 blev året, hvor korkpropperne måtte vige for skruelåg på Weingut Hirsch - og over hele linjen, ikke kun på basisvinene, men også på de seriøse enkeltmarksvine. Johannes havde igennem flere år ærgret sig over korkfejl, en problematik han i stigende grad blev opmærksom på omfanget af. Det var ikke blot enkeltstående vine med tydeligt korkpræg, antallet var for ham foruroligende højt, hvortil kom flasker med små grader af TCA-infektion og andre former for uønsket variation. Hans tidlige erfaringer med Stelvin skruelåg fra New Zealand bragte ham på sporet af den rette løsning, og udskiftningen blev eksekveret uden rysten på hånden. Hvilket vakte opsigt og delte meningerne mellem modernister og konservative, ideologer og pragmatikere. Det toneangivende østrigske vinblad Falstaff så tiltaget som den direkte vej til Untergang des Abendlandes og kaldte til boykot af vinene - sådan måtte Hirsch da kunne bringes til fornuft! En overreaktion, bladet i lyset af Østrigs senere succes med skruelåg har erkendt og angret. Faktisk udråbte Falstaff i 2011 selvsamme Hirsch til årets vinmager - og dét i øvrigt efter at dagbladet Die Presse i 2008 havde kåret ham til årets østrigske erhvervsmand. Hirsch høstede efterhånden anerkendelse for sine fremsynede og modige valg.

Geduld! Geduld!

Genvordighederne tog Hirsch med munter mine. Modvind er en god ting, når man skal den anden vej; men det er også rart, når vinden vender. Den gemytlige og energiske Hirsch er en hårdtarbejdende mand, og han lå ikke på den lade side, hvad angik videre innovationer.

Østrigerne holder af ung vin og har en mani med at gå efter så ny vin som muligt. Det har den konsekvens, at mange østrigske vinbønder frigiver selv deres topvine ret hurtigt, og at mange af disse vine bliver drukket allerede i deres unge år - før de har haft mulighed til at finde sig selv, udvikle sig og modne. Dén tendens ønskede Hirsch at gå imod.

2002 blev derfor også året, hvor han flaskede og markedsførte bl.a. sin Riesling Gaisberg i to forskellige udgaver: én flasket i april og frigivet til normal termin og én flasket i september og først frigivet et år senere. Formålet var at vise, at vinen med længere lagring på gærresterne fandt en bedre balance og større dybde, og at der desuden var et videre udviklings- og lagringspotentiale i vinene, som først afslører sig med tidens gang. Man må have tålmodighed for at få den bedste vin. Men flertallet af de østrigske forbrugere har endnu ikke rigtigt omstillet sig til den tankegang, og mange restauratører og stamkunder måtte nødtørftigt vende sig til, at vinene fra Hirsch var noget senere på markedet end andre vinmageres. Hirsch indstillede dobbeltudgaverne og fandt i stedet en gylden middelvej, hvor han generelt flasker vinene omkring juni. Flere kolleger følger nu samme mønster.

I 2006 påbegyndte Johannes en omstilling til certificeret biodynamisk vinbrug. Siden sin far Josefs tid ved roret var det allerede praksis at være i tæt samarbejde med naturen. Det betød en yderst tøvende omgang med sprøjtemidler og en tidlig overgang til brug af biologiske midler som god kompost. Siden 1979 gødede han udelukkende markerne med kompost lavet i samarbejde med sin ven, ostemageren Robert Paget fra Diendorf syd for Kammern. Hirsch leverede hø fra sine enge til Pagets geder og vandbøfler og til gengæld fik han frisk møg tilbage til sine vinmarker - et symbiotisk forhold, der stadig vedligeholdes. Pagets råmælksoste (af typer som ricotta, mozzarella og skimmel) er som Hirschs vine levende og karakterfulde, og de har også fundet vej til f.eks. Steirereck, Wiens to-stjernede Michelin-restaurant.

Overgangen til biodynamisk dyrkning fulgte uden uoverskuelige vanskeligheder; Hirsch forklarer, at flere årtiers kompostering var et gunstigt udgangspunkt og betoner, at den største største forskel ligger i antallet af arbejdstimer under åben himmel. Dyrkningsformen kræver mere opmærksomhed og håndarbejde i markerne. “Med begge ben på jorden og fingrene i vinstokkene” er devicen. Der skal lægges kræfter i, men det mere end betaler sig. Biodynamisk vinbrug er ifølge Hirsch nemlig bedst til at gengive de naturlige forhold i den enkelte vinmark. Men han udviser ingen åndløs tilgang til de mere åndelige sider af Steiners lære - her er han mere pragmatisk anlagt. Rent praktisk var også en af medstifterne af gruppen Respekt, en sammenslutning af biodynamiske vinbønder, som deler viden og tillige kontrollerer og certificerer vine som biodynamiske under mærket respekt-BIODYN efter et strikt regelsæt. Siden 2010 har alle Hirschs vine været certificerede.

I 2013 ændrede Hirsch så - efter italiensk forbillede - beskæring af sine vinstokke. Beskæring og opbinding sker efter en gammel metode, som i dag foreskrives af Marco Simonit og Pierpaolo Sirch (som også er konsulenter for bl.a. Domaine Leroy, og som nu også Bründlmayer og Jurtschitsch benytter sig af). Grundlæggende drejer det sig om at understøtte vinstokkens naturlige vækst og værne om dens evne til at forgrene sig - og ikke mindst at beskytte dens saftbaner. Derfor snittes kun i flere år gammelt ved, og man begrænser snitfladerne og dermed "sårdannelsen" på planten. Det styrker stokken nedefra og forankrer planten stærkere i jorden. Sådan kan stokkene også give mere stabile udbytter og blive ganske gamle. Fremtiden skal sikres. "I dag har jeg tre børn og ville nok ikke være så risikovillig som tidligere" afrunder Johannes smilende, bevist om sin store indsats.

Gaisberg

"Kamptal er et hvidvinsområde med et utroligt potentiale. Jeg kunne ikke forestille mig at lave vin andre steder.” Således talte Johannes Hirsch.

Kamptal ligger en lille times kørsel nordvest for Wien, hvor den lille Kampflod skærer sig gennem landskabet på sin vej mod Donau. Skråningerne i den åbne floddal ligger i ly af de skovklædte bakker i Waldviertel mod nord, hvorfra kølige vinde trækker ned om natten. Varme vinde fra den pannoniske slette mod øst holder klimaet lunt, og dagene er som oftest solrige og tørre. Det er det generelt kølige klima og de store temperatursvingninger mellem nat og dag, der giver Kamptals vine deres særlige syrespil og aromatik.

Det er ikke sig selv eller sine egne børn, Johannes Hirsch tænker på, når han siger, at den mindste af to søskende ofte bliver overset eller underkendt. Tværtimod er det hans højtelskede Gaisberg, der som den "yngste og mindste" af de to tvillingebakker i baghaven traditionelt har stået i skyggen af den navnkundige Heiligenstein. Men hvor Heiligenstein er et unikum (konglomerat af sandsten med vulkanske elementer), der giver kompakte og mineralske vine med stort lagringspotentiale, er Gaisberg med sin gnejs og glimmerskifer indbegrebet af Kamptal, dens vine er frugtige og feminine som unge men besidder samtidigt stort lagringspotentiale. 

Gaisberg er altså med rette et af områdets højdepunkter, hvad angår vin. Overordnet set er bakken en sydøstlig udløber af Manhartsberg og det bøhmiske massiv længere nordpå. Den falder i tre dele med tilhørsforhold til hver sin by: Kammern, Zöbing og Strass. Hver tredjedel har sin egen karakter: Hovedparten er Zöbinger Gaisberg, den køligste del, som også Hirsch høster fra, øverst beliggende og vendt mod sydvest, og perfekt til Riesling med sin undergrund af gnejs og skifer. Længere nede ligger Strasser Gaisberg, hvor løsslaget over stenlaget bliver tykkere, og Riesling suppleres af sorten Neuburger; og den laveste del, Kammerner Gaisberg, er med sine løssrige jorde særligt velegnet til Grüner Veltliner og St. Laurent. Riesling forbliver dog hoveddruen, og foruden fra Hirsch kommer andre gode Gaisbergere fra Birgit Eichinger og Schloss Gobelsburg.

Gaisberg Riesling 2014 har en bedårende duft af hvide forårsblomster og citronskal, og fersken, abrikos og citrus pibler frem i smagen med en delikat, krystalklar syrestrøm og en stenet, mineralsk åre i dybden. Ren i mælet, med en pikant eftersmag af milde krydderurter og våde sten. En saftig, intens og fyldig vin men samtidigt svævende let. Trods et tidligt og solrigt forår var sommeren undertiden en kølig og våd fornøjelse i 2014. Udbytterne blev lavere i denne udfordrende årgang, men når den er god, så er den altså virkelig god! Af ældre årgange må fremhæves 2010, 2006 og 2002.

Skænket i et Zalto hvidvinsglas ved en 7-8 grader er lykken er gjort. En særlig oplevelse er det selvfølgeligt at smage vinen hos Hannes selv i det elegante smagelokale bag boligen med panorama mod Gaisberg - blot 721 vildsvinetrin væk, som det står noteret på vinduesglasset. Stedet, stemningen, selskabet, det hele hænger sammen. Kommer du forbi Hauptstrasse 76 i Kammern, kan du være heldig, at der er nogen hjemme!

Flaske: Riesling Gaisberg 2014  
Vinhus: Johannes Hirsch  
Oprindelse: Kamptal, Østrig  
Druesort: Riesling  
Dyrkning: Biodynamisk  
Vinificering: Spontangæret  
Lagring: Ståltanke, store egetræsfade  
Lukning: Skruelåg  
Alkohol: 12,5%  
Importør: Atomwine  
Pris: 299,-