Viewing entries tagged
Advertorial

Vin og viden i Alpelandet

Comment

Vin og viden i Alpelandet



Vinverdenens svar på topmødet i Davos. Det er en sammenligning, der vil noget, men der er både internationalt format og sikker stil over det, når de østrigske alper hvert år i december danner rammerne omkring Weinberg Arlberg i den billedskønne bjergby Lech am Arlberg.

Sneklædte tinder og klar bjergluft, der ånder en særlig ro lige inden skisportsæsonens start, så tidspunktet er velvalgt til et vinøst event i verdensklasse: Tematiske smagninger, bedre middage på byens bedste hoteller, foredrag og diskussioner med deltagelse af nogle af de mest fremtrædende personligheder fra vinavl, vinhandel, hotel- og restaurationsbranchen. Her mødes vinbønder, vinkritikere, vinskribenter, restauratører og sommelierer om samme bord.

Smagningerne har store vine skænket i glassene, og temaerne har været alt fra Alsace, Bordeaux, Champagne og tysk Riesling til mere lokale lækkerier som Blaufränkisch, østrigsk Chardonnay og Sauvignon og de store klassikere fra Wachau. Stemningsbillederne giver et godt indtryk af omfanget og niveauet.

Det sanselige suppleres af det intellektuelle i diverse masterclasses og paneldiskussioner. I de forgangne år har begrebet ‘fine wine’ været til kritisk diskussion; forståelsen af terroir og naturvin og forholdet mellem dem; fremtidens vinkritik i lyset af et forandret mediebillede og nye forbrugervaner; samt vinavlens udfordringerne fra klimaforandringerne og omstillingen til mere naturnære og bæredygtige dyrknings- og produktionsformer. Absolut interessante og aktuelle emner, hvis alvor ikke er til at overse.

Årets event finder sted fra 4. til 13. december, det fulde program ligger klar, og der er åbent for tilmelding her. Igen i år kombineres elementer fra messe, festival, faglige seminarer og topgastronomi i de eksklusive omgivelser, som meget inklusivt henvender sig til alle vininteresserede, fra fagfolk over forbrugere til nysgerrige amatører. Enkelte dage eller hele ugen. Wine+Partners, som er medarrangør, har opsummeret opsætningen her. I år er de — og blandt talerne tælles navne som Eric Asimov, Laura Catena, Romana Echensperger, Giovanni Gaja, Anne Krebiehl, Neal Martin, Stephan Reinhardt, Clemens Riedl og Sasha Speicher.


Vin og sundhed

I de seneste år er den offentlige debat om alkohol taget til og blevet mere radikal. Ofte er det de mange sundhedsrisici, somer i fokus, typisk symboliseret ved det daglige glas vin. Men hvem har sat den dagsorden, hvilke videnskabelige undersøgelser henvises der til, og hvor nuanceret formidles resultaterne derfra? Det bliver et af årets hovedtemaer.

Felicity Carter fra Drinks Insider vil sætte fokus på de politiske og mediemæssige dynamikker i anti-alkohol-bevægelsen, mens læge og vinmager Laura Catena vil bidrage med sit personlige perspektiv som både medicinsk og ønologisk uddannet; mens vinskribent Eric Asimov fra New York times kommer til at belyse vinens kulturelle og samfundsmæssige betydning, som også relaterer sig til vores velbefindende og helbred.

Deres oplæg vil danne udgangspunkt for en paneldiskussion under overskriften “Hvor usundt er vin egentlig?” og forhåbentligt bringe støre klarhed og relevante fakta på bordet i den tiltagende følelsesladede debat om alkohol, helbred og folkesundhed. Sammen med internationale journalister, vinproducenter og andre eksperter kommer vi forhåbentlig nærmere på nogle gode svar.

Et beslægtet emne er ungdommen og dens forhold til vin. Endnu et emne, som markant har ændret karakter på få år. Mange unge drikker mindre alkohol eller afholder sig helt fra den. Hvorfor egentlig? Samtidigt er de seneste generationer vokset op i den nye digitale verden og reagerer anderledes og ofte antagonistisk på klassisk salgsretorik og kulturfølsomme emner. Hvordan kan vin forblive relevant for unge? Det diskuterer et andet panel under ledes af journalist Anna Wallner fra Die Presse; og endelig sætter Neal Martin fra Vinous med sit panel og tilhørende smagning fokus på Bordeaux— et klassisk område i krise. Hvordan ser fremtiden ud for Bordeaux i skyggen af klimaforandringer, nye modeluner og vinvaner?

Weinberg Arlberg er godt at få forstand af, samtidigt med at man kombinerer det nyttige med det søde. Begavet selskab, god mad og vin og vidunderlige omgivelser. Relevant for seriøst vininteresserede samt selvfølgelig sommelierer, restauratører, importører og andre med benene solidt plantet i vinbranchen. En varm opfordring til at deltage hermed givet videre.

Comment