Almindelig honningurt Εγκυκλοπαίδεια
Honningurt (Phacelia tanacetifolia) er en nytteplante med bred anvendelse, som prydplante, som dækafgrøde, til grøngødning, jordforbedring og til at tiltrække bier og sommerfugle.
Phaceliae, honningurterne, er en slægt af planter tilhørende Boraginaceae, rublad-familien. Der findes mere end 500 forskellige arter, alle hjemmehørende i Amerika. Phacelia tanacetifolia, almindelig honningurt, har hjemme i det sydvestlige USA, men blev indført som nytteplante i Europa i begyndelsen af 1900-tallet.
Almindelig honningurt er en hurtigtvoksende flerårig plante med opret vækst og lilla blomster. Den danner dybtgående og ret kraftigt rodnet. Dens mørkegrønne stængler er beklædt med stive hår og bærer spredtstillede, mørkt grønne fjersnitdelte blade med savtakket rand. Bladene er ligeledes beklædt med hår. Blomsterne sidder i endestillede, indrullede stande, er tragtformede, femdelte og bærer lyst lilla kronblade med tydelige støvdragere. Frugtsætningen sker i små kapsler med mange frø.
Honningurt benyttes hyppigt til grønt bunddække i bl.a. vinmarker, da den har adskillige gavnlige egenskaber:
Den holder på og kan ophobe kvælstof og andre næringsstoffer i jorden
Den kan være med til at opbygge organisk materiale. Døde plantedele nedbrydes hurtigt
Den er god til at undertrykke ukrudt, da den vokser hurtigt og har en lettere busket vækst
Dens rodnet er stærkt og vokser rundt om komprimeret jord og er dermed med til at forebygge erosion
Den tiltrækker mange gavnlige insekter, især humlebier, honningbier, svirrefluer og sommerfugle
Skæres den ned under blomstringen, kan den dræbe en række skadelige nematoder
Danske dyrkningsforhold: I Danmark betragtes honningurt som en etårig plante. Den kræver vækststeder med masser af sol. Frøene skal dækkes af mindst 1 cm jord, da de kun kan spire i mørke. Den sås fra marts til april for at tiltrække insekter — fra august til september hvis til nedmuldning. Ofte benyttet i ‘vild med vilje’ beplantninger.