Hvad er biodynamisk vin?

Biodynamisk vin er kort fortalt vin fremstillet af biodynamisk dyrkede druer. Det vil sige druer, der er dyrket uden brug af syntetiske kemikalier i form af kunstgødning og sprøjtegifte; men i stedet ved brug af naturgødning, kompost og en række naturlige præparater. I forlængelse heraf er der en del begrænsninger på de behandlingsmidler og tilsætningsstoffer, der i kælderen må benyttes i bearbejdningen af druerne til vin. Biovin er altså gjort af et mere levende råstof, et grønt alternativ til konventionel vin.

Tilsætning af sulfitter er ved biodynamisk rødvin begrænset til max. 110 mg/L og ved biodynamisk hvidvin til max. 140 mg/L — altså godt 50 mg lavere end konventionel vins henholdvis 150 og 200 mg/L.

Biodynamisk certificering

Kun hvis en vin lever op til kravene for biodynamisk dyrkning og fremstilling, må den markedsføres som ‘biodynamisk’ — engelsk biodynamic, tysk biodynamisch, fransk biodynamique, italiensk biodinamico — og kontrol og certificeringen foretages af forskellige organisationer: Demeter er den almene og mest kendte, men i de seneste år har to nye organisationer meldt sig netop i vinbranchen: Franske Biodyvin og østrigske Respekt. Deres respektive regelsæt er særligt tilpasset biodynamik i vinbrug.

Biodynamisk landbrug

Biodynamisk landbrug forsager som det økologiske brugen af kunstgødning og sprøjtegifte. Men biodynamikere forsøger samtidigt at styrke livskraften i landbrugets planter og dyr. Dertil benytter man sig af en række præparater til behandling af komposten og af selve markerne. Kort fortalt er der tale om lagrede urter (baldrian, brændenælde, egebark, kamille, mælkebøtte, padderok og røllike), der i mindre mængder tilføjes komposten, samt modnet komøg og malet kvarts, der stærkt fortyndet i vand forstøves over markerne. Man benytter sig af grønt bunddække, og uhensigtsmæssigt ukrudt må bekæmpes manuelt eller mekanisk. Desuden arbejder man i vid udstrækning efter månefaserne: Dage er inddelt i roddage, frugtdage, bladdage og blomsterdage; velegnede til henholdsvis beskæring, høst, vanding og hvile.

Formålet er at bringe landbruget i balance med omverdenen, at styrke vitaliteten i marken og dermed afgrøderne, så planterne bliver sundere, får naturligt øget modstandkraft mod sygdom og giver bedre balanceret afkast. Tankerne bag biodynamikken kommer fra den østrigske tænker Rudolf Steiner og blev videre udfoldet af den tyske gartner Maria Thun. Læs mere hos Foreningen for Biodynamisk Jordbrug her.

Det er i biodynamisk vinbrug tilladt at benytte svovl og kobber i kampen mod svampesygdomme. Kun 14 naturlige hjælpestoffer er tilladt under fremstillingen af vinen — imod mere end 30 og 50 både naturlige og syntetiske i henholdsvis økologisk og konventionel vin.

Frontløbere i biodynamisk vinbrug har været bl.a. Domaine Leflaive og Domaine Leroy i Bourgogne, Domaine Selosse i Champagne, La Coulée de Serrant i Loire og Nikolaihof i Wachau.

Læs mere

• Monty Waldin: Biodynamic Wine. The Classic Wine Library, Infinite Ideas, 2016

• Rudolf Steiner: Geisteswissenschaftliche Grundlagen zum Gedeihen der Landwirtschaft. Landwirtschaftlicher Kurs. Rudolf Steiner Verlag, 2016

• Maria Thun: Gärtnern nach dem Mond. Aussaattage, Pflanzzeiten, Erntetagen. Franckh Kosmos Verlag, 2017

• Britt & Per Karlsson: Biodynamic, Organic and Natural Winemaking. Floris Books, 2014