View Original

Zehnthof Luckert Maustal Silvaner Grosses Gewächs 2017

Familien Luckert er blandt Frankens dydigste Silvaner-fortolkere, og med marken Maustal imponerer de år efter år. Det er en saftig og smidig drik, de driver frem fra den magre kalkstensjord på den sydvendte skråning syd for Sulzfeldā€” med talkumagtig tekstur, så den gnidningsløst glider ned, og samtidigt med en stoflighed, så man føler sig mættet. Mineralitet i front og frugt som efterklang, grapefrugt, fersken, ferskensten, oolong, græs og urter. Høstet fra gamle stokke og vinificeret i Halbstückfässer med lang lagring på gærresterne; fränkisch trocken, helt tør men svært læskende. Læs mere om huset og marken her.

Flaske: Silvaner Maustal 2017
Vinhus: Zehnthof Luckert
Område: Franken
Land: Tyskland
Druesort: Silvaner
Jordbund: Kalksten
Dyrkningsform: Økologisk
Vinificering: Spontangæret
Lagring: Store træfade
Lukning: Skruelåg
Alkohol: 13%
Importør: Vinpusheren
Pris: 349,-