View Original

Martin Müllen Riesling Revival 2018

Frisk og fnuglet, kølig med en sprød syre og en stille strøm af hvide blomster, gule æbler, litchi, moden lime, kaffir limeblade, lapsang souchong the og flint. Riesling med nerve, intensitet og elegance er en passende men alligevel fattig beskrivelse af Martin Müllens vine. Gennem genoplivning af gamle, forladte Steillagen og genoptagelse af gammelt håndværk— kurvepresser, Fuderfade, spontangæring og lang lagring på gærresterne— flyder der mytiske Moselvine fra Müllens hånd. Riesling Revival er på druer fra flere af de omsorgssvigtede parceller, først og fremmest på Trarbacher Hühnerberg og Kröver Paradies, og giver et kaleidoskopisk indblik i Müllens vinstil, en tabt men gudskelov genfunden verden.

Flaske: Riesling Revival 2018
Vinhus: Martin Müllen
Område: Mosel
Land: Tyskland
Druesort: Riesling
Jordbund: Blå skifer
Dyrkningsform: Konventionel
Vinificering: Spontangæret
Lagring: Store træfade
Lukning: Korkprop
Alkohol: 12%
Importør: Bichel
Pris: 160,-