View Original

Philippe Bornard Savagnin Les Chassagnes 2015

Dyb aroma af milde forårsblomster og noget let røget. Rosenblomstvand, ferskensten, saltsyltet citron og masser af umami i smagen. Saftig, salt mineralsk, subtile oxidative noter, virkeligt delikat— en musikalsk vin med en ræv bag øret! Det var ansporet af Pierre Overnoy, at den tidligere rockmusiker Philippe Bornard begyndte at tappe egne unoder fra sin families vingård i 2005. Les Chassagnes er en evergreen fra en enkeltmark uden for hjembyen Pupillin. Sorten er Savagnin, og stilen er ouillé (øjet), hvor vinen er tappet op til fadets øje for at undgå oxidation, til forskel fra stilen sur voile (under slør), hvor fadet ikke toppes op, og vinen kun beskyttes af et tynd lag gærceller (flor). Siden 2015 køres Philippes domæne i parløb med sønnen Tonys.

Flaske: Les Chassagnes 2015
Vinhus: Philippe Bornard
Område: Jura
Land: Frankrig
Druesort: Savagnin
Jordbund: Kalksten
Dyrkningsform: Økologisk
Vinificering: Spontangæret
Lagring: Små træfade
Lukning: Korkprop, lakforseglet
Alkohol: 13,5%
Importør: Krone Vin
Pris: 350,-