View Original

Markus Huber Grüner Veltliner Ried Zwirch 2018

Glimrende, grønlig Grüner Veltliner. Mild duft af nyslået græs og hø, krydret og en anelse flintet næse. Rig på smag af grønne urter, modne pærer, tropefrugt og tobak. God længde, mineralsk nerve og svirpende syre. Markus Huber leverer her superfrisk og ekspressiv hvidvin fra den frodige 2018-årgang, og den vil samle sig en smule efter en tid i flasken. Inzersdorfer Zwirch er en højtbeliggende enkeltmark på kalkholdigt konglomerat i den lille og kølige Traisental. Sent høstet, afstilket, seks timers kold maceration, presset og gæret på ståltanke og lagret otte måneder på gærresterne i store akaciefade.

Flaske: Grüner Veltliner Ried Zwirch 2018
Vinhus: Markus Huber
Område: Traisental
Land: Østrig
Druesort: Grüner Veltliner
Jordbund: Kalkholdigt konglomerat
Dyrkningsform: Bæredygtig
Vinificering: Gæret på ståltanke
Lagring: Store akaciefade
Lukning: Skruelåg
Alkohol: 13,2%
Importør: Supervin
(p.t. ikke i sortiment)
Pris: cirka 250,-