View Original

Catherine Riss Riesling Schieferberg 2017

Stenet, skifret, røget Riesling med paradisæbler, knuste makroner, tændstik, kølig stenfrugt, litchi og durian. Terroiret er Schieferberg, en blåskiferskråning ved Reichsfeld i det nordlige Alsace, og vinmageren er den unge Catherine Riss, der siden 2012 har flasket vine fra eget domæne efter at have arbejdet med så fine folk som Michel Chapoutier, Antoine Kreydenweiss og Lucas Rieffel. Økologisk og minimalistisk stil, resultatet er rustik mineralitet.

Flaske: Riesling Schieferberg 2017
Vinhus: Catherine Riss
Område: Alsace
Land: Frankrig
Druesort: Riesling
Jordbund: Blåskifer
Dyrkningsform: Økologisk
Vinificering: Spontangæret
Lagring: Store træfade
Lukning: Korkprop
Alkohol: 12%
Importør: Krone Vin
Pris: cirka 325,-