View Original

Lemelson Dry Riesling 2013

Eric Lemelson lagde ud som advokat med miljøsager som speciale, før han gav efter for livet på landet og kærligheden til vin. Han dyrker sine marker økologisk, og bæredygtig udvikling er et tema, så vinhuset i Willamette Valley, Oregon er indrettet således, at tyngdekraften gør arbejdet i stedet for energikrævende mekanik. Willamette Valley er kendt for Pinot Noir, men Riesling gør sig også godt: Her fra basaltjorde i 100-200 meters højde og med en kølende indflydelse fra Stillehavet. Gæret på ståltanke og lagret på gærresterne. Fuldmoden stenfrugt i duften, små spor af petroleum, rågummi og havgus. Tør, jævn syre og flot fylde af fersken, litchi og lime.

Flaske: Dry Riesling 2013
Vinhus: Lemelson Vineyards
Område: Willamette Valley
Land: USA
Druesort: Riesling
Jordbund: Basalt
Dyrkningsform: Økologisk
Vinificering: Gæret på ståltanke
Lagring: Sur lie på stål
Lukning: Korkprop
Alkohol: 12,5%
Forhandler: Vild med vin
Pris: 179,-