View Original

Les Vignes de Paradis Terroir du Léman 2016

Diskret charme eller ulidelig lethed? Chasselas balancerer på en knivsæg mellem de to. Heldigvis formår Dominique Lucas at holde balancen. Hans "morgenblik på søen” er næsten overvældende underspillet: Hvide blomster, akaciehonning og røgelse pianississimo — men først og fremmest alpeluft og det reneste vand, der kan rinde. Den fordamper som dug for solen; noget af det saftigste vin, man kan forestille sig. Biodynamisk dyrket, fermenteret på betonæg; og ren lémancolie.

Flaske: Terroir du Léman 2016
Vinhus: Les Vignes de Paradis
Område: Haute-Savoie
Land: Frankrig
Druesort: Chasselas
Jordbund: Gletchermoræne
Dyrkningsform: Biodynamisk
Vinificering: Spontangæret
Lagring: Betonæg
Lukning: Korkprop
Alkohol: 11,5%
Importør: Pétillant
Pris: 165,-