Comment

Bassermann-Jordan Riesling Hohenmorgen 2017

En dobbelt-G fra et trippel-B! Det er vinøs Enigma, som kun tyske vinentusiaster kan deciferere; men Riesling fra marken Hohenmorgen i Pfalz er såre let at forstå: Mild jasminduft, saftig ferskenfrugt og citrus i smagen med urtede noter i dybden, salvie, røllike, mynte. Smidig struktur, livlig syre og kalket mineralitet. Endnu en smule tilbageholdende men et par år i flasken skal nok trylle den ud af sin tornerosesøvn— og så er det stor vin! Hohenmorgen ligger på et plateau i 140 meters højde over en 7 meter høj sandstensmur, og ‘morgen' refererer til et gammelt landmål, så meget land man kunne pløje på en morgen. Dens sandede, kalkholdige jordbund og sydvendte eksposition giver milde og modne vine. Det historiske hus Bassermann-Jordan dyrker 2 hektarer her, økologisk naturligvis.

Bassermann-Jordan Riesling Hohenmorgen Grosses Gewächs 2017 Flaskevis (C) Thomas Bohl.jpg

Flaske: Riesling Hohenmorgen 2017
Vinhus: Weingut Bassermann-Jordan
Område: Pfalz
Land: Tyskland
Druesort: Riesling
Jordbund: Sand, kalksten
Dyrkningsform: Økologisk
Vinificering: Spontangæret på ståltanke
Lagring: Store træfade
Lukning: Korkprop
Alkohol: 13%
Importør: H. J. Hansen Vin
Pris: 440,-

Comment

Comment

Colombera & Garella Lessona Pizzaguerra 2013

Det nordlige Piemonte fortjener den fornyede interesse, området har fået i de seneste årtier. Længe før Langhe var områderne omkring Lessona, Gattinara, Ghemme, Boca og Bramaterra berømte for deres Nebbiolo: Kølige, lyse, livlige og længe levende vine med masser af struktur og dybe aromaer. En stigende stjerne er det unge talent Cristiano Garella, der laver naturnære og terroirtro vine hos familien Colombera. Deres Lessona Pizzaguerra er æterisk duftende og elegant struktureret med livlig syre og stramme, fine tanniner og en let metallisk mineralitet. Violer, skovjordbær, hindbær, læder, muld, salt. Ren Nebbiolo fra sandjorde, spontangæret på cementtanke, lang maceration og lagring på gamle træfade.

Colombera & Garella Lessona Pizzaguerra 2013 Flaskevis (C) Thomas Bohl.jpg

Flaske: Lessona Pizzaguerra 2013
Vinhus: Colombera & Garella
Område: Alto Piemonte
Land: Italien
Druesort: Nebbiolo
Jordbund: Sand
Dyrkningsform: Økologisk
Vinificering: Spontangæret
Lagring: Store træfade
Lukning: Korkprop
Alkohol: 12%
Importør: Winewise
Pris: cirka 200,-

Comment

Comment

Brand Bros Riesling hefetrüb 2016

Venlig venlig Riesling fra brødrene Brand i Bockenheim. Meget moden duft men tør og rank i munden, saftige grønne druer, ferskner og en smule grapefrugt. Godt greb og munter syre. Det er den velkendte fortælling om økologisk dyrkning, spontangæring, fravær af filtre og afholdenhed fra sulfitter, og d’herrer Brand beretter mesterligt. Melin Vin

Weingut Brand Riesling hefetrüb 2016 Flaskevis (C) Thomas Bohl.jpg

Flaske: Riesling hefetrüb 2018
Vinhus: Weingut Brand
Område: Pfalz
Land: Tyskland
Druesort: Riesling
Jordbund: Lehm
Dyrkningsform: Økologisk
Vinificering: Spontangæret
Lagring: Store træfade
Lukning: Korkprop
Alkohol: 11,5%
Importør: Melin Vin
Pris: cirka 150,-

Comment

Comment

De Ladoucette au Château de Nozet Baron de L 2009

Mineralik og eksotik snoet sammen i en vellagret Sauvignon fra Loire: Baron de Ladoucette Pouilly-Fumé 2009. Vinøs duft, de blomstrede og grønne noter er tonet i baggrunden. Fyldig og rund i munden, med stringent syre og flintet mineralitet. Grøn reineclaude, passionsfrugt, diskrete noter af pickles, urtete, våde sten, nælder og mynte. Velbalanceret og vellavet: Kølig gæring på ståltank, ti måneders lagring på gærresterne. En vin lavet med lagring for øje, og den giver ikke alt men meget andet fra sig i sammenligning med ung Sauvignon.

Domaine de Ladoucette au Château de Nozet Baron de L 2009 Flaskevis (C) Thomas Bohl.jpg

Flaske: Baron de L 2009
Vinhus: Domaine de Ladoucette
Område: Loire
Land: Frankrig
Druesort: Sauvignon Blanc
Jordbund: Kalkholdig mergel
Dyrkningsform: Konventionel
Vinificering: Gæret på ståltanke
Lagring: Sur lie på ståltanke
Lukning: Korkprop
Alkohol: 12,5%
Importør: Sigurd Müller Vinhandel
Pris: cirka 350,-

Comment

Comment

Sœllner Riesling von Gösing 2017

Mirabeller, stikkelsbær, hvide blomster, frisk saft af østrigsk Riesling fra løssterrasser ved Gösing i Wagram, dyrket økologisk af Daniela Vigne og Toni Söllner. Mildt duftende, saftig frugt, rundet syre og mineralsk renhed, meget let at drikke.

Sœllner Riesling von Gösing 2017 Flaskevis (C) Thomas Bohl.jpg

Flaske: Riesling von Gösing 2017
Vinhus: Weingut Söllner
Område: Wagram
Land: Østrig
Druesort: Riesling
Jordbund: Løss
Dyrkningsform: Økologisk
Vinificering: Spontangæret
Lagring: Store træfade
Lukning: Korkprop
Alkohol: 12%
Pris: cirka 100,-

Comment

Comment

Johann Topf Riesling Heiligenstein 2002

2002 var en vanskelig årgang i Donauområdet: Vejret var vådt og køligt, og oversvømmelser i august føjede kun spot til skade. Riesling slap generelt godt fra genvordighederne, og en lang flaskelagring har fået en flot modnet vin ud af Johann Topfs aftapning fra Heiligenstein. Benzindampe og flintede noter svæver over vandene, man fornemmer en vis alder, men den flyder fortsat med limesaft, fersken og ananas og modne noter af honning. Rund, saftig og stadig vibrerende, omend amplituden er lavere end i unge udgaver. Spontangæret på ståltanke og flasket efter et halvt år sur lie.

Johann Topf Riesling Heiligenstein 2002 Flaskevis (C) Thomas Bohl.jpg

Flaske: Riesling Heiligenstein 2002
Vinhus: Johann Topf
Område: Kamptal
Land: Østrig
Druesort: Riesling
Jordbund: Sandsten
Dyrkningsform: Konventionel
Vinificering: Spontangæret
Lagring: Ståltanke
Lukning: Korkprop
Alkohol: 13%
Pris: cirka 300,-

Comment