Comment

Paulinshof Brauneberger Juffer-Sonnenuhr Riesling Spätlese trocken 2009

Pænt modnet Riesling af tør aftapning fra en af de bedste marker i Mosel, den ekstremt stejle, sydøstvendte Sonnenuhr-parcel midt i Juffer-marken over for Brauneberg. Her har solen bagt på den røde skifer og modnet druerne fuldt ud: 9 gram syre og restsukker respektivt. 2009 er tæt og koncentreret med en fast syre og masser af moden pære, dæmpede eksotiske elementer fra litchi, lime og mango, urtede undertoner, en smule vanille og en mildt røget afrunding.

Paulinshof Brauneberger Juffer-Sonnenuhr Riesling Spätlese 2009 Flaskevis (C) Thomas Bohl.jpg

Flaske: Brauneberger Juffer-Sonnenuhr Spätlese 2009
Vinhus: Weingut Paulinshof
Område: Mosel
Land: Tyskland
Druesort: Riesling
Jordbund: Rød skifer, glimmerskifer
Dyrkningsform: Konventionel
Vinificering: Spontangæret
Lagring: Store træfade
Lukning: Korkprop
Alkohol: 11%
Importør: Løgismose
Pris: 175,-

Comment

Comment

La Sorga Gel III 2017

Gustave Doré og Dante lader os skimte ind i den højeste himmel, mens en hvirvel af blomster, pæresaft og akaciehonning folder sig ud fra glasset. Vinen er dog helt nede på jorden, ukunstlet og rustik, som Antony Tortul fra La Sorga i Languedoc vil have den. Han laver vine fra enkeltmarker med traditionelle sorter og gamle stokke viden om i det sydfranske. Her er det Grenache Blanc og Marsanne fra Pézanas, delvist skindfermenteret, flasket ufiltreret og uden tilsatte sulfitter.

La Sorga Gel III 2017 Flaskevis (C) Thomas Bohl.jpg

Flaske: Gel III 2017
Vinhus: La Sorga
Område: Languedoc
Land: Frankrig
Druesort: Grenache Blanc, Marsanne
Jordbund: Kalkholdige sandjorde
Dyrkningsform: Økologisk
Vinificering: Spontangæret,
delvist macereret
Lagring: Store træfade
Lukning: Korkprop
Alkohol: 12%
Importør: Rosforth & Rosforth
Pris: cirka 200,-

Comment

Comment

Weingut Galler Feodora 2017

En pikant økovin på PiWi-sorten med det sexede navn VB Cal 6-04, saftig og frisk ferskenfrugtig hvidvin med god syre med grønne noter af lime, nælder, karse og purløg. PiWi er tysk for pilzwiderstandsfähig, svampemodstandsdygtig, altså en druesort, som er resistent mod f.eks. meldug, botrytis og råd og dermed velegnet til økologisk dyrkning. VB Cal 6-04 er en krydsning af Riesling, Sauvignon og frost- og svamperesistente druesorter fra den vilde asiatiske vitis amurensis familie, frembragt af den schweiziske PiWi-hvisker Valentin Blattner. Det mere mundrette navn Feodora er Ansgar Gallers påfund: Vinenes navne henter han fra lokal landadel i Leiningerland i Pfalz.

Weingut Galler Feodora 2017 Flaskevis (C) Thomas Bohl.jpg

Flaske: Feodora 2017
Vinhus: Weingut Galler
Område: Pfalz
Land: Tyskland
Druesort: VB Cal 6-04
Jordbund: Kalkholdig lehm
Dyrkningsform: Økologisk
Vinificering: Spontangæret
Lagring: Sur lie på ståltanke
Lukning: Korkprop
Alkohol: 12%
Pris: cirka 100,-

Comment

Comment

Michael Gindl Flora 2013

Michael Gindl har begået en forfriskende saftig vin med sin Flora, der har indfanget sommerens stimer af lys på hans marker i Weinviertel, hvor tæt plantede vinstokke stiger op imellem naturlige græsser og blomster, som holdes i ave af får, geder, køer og heste. Fra en blandet beplantning med Riesling, Scheurebe og Gelber Muskateller i forening; mild, let, sprød, emmer af blomster og urter over friske abrikoser og grapefrugt, en (indrømmet) tidlig forårsbebuder, men man kan have brug for det!

Michael Gindl Flora 2013 Flaskevis (C) Thomas Bohl.JPG

Flaske: Flora 2013
Vinhus: Michael Gindl
Område: Weinviertel
Land: Østrig
Druesorter: Riesling, Muskateller,
Scheurebe, Müller-Thurgau
Jordbund: Løss
Dyrkningsform: Biodynamisk
Vinificering: Spontangæret
Lagring: Store træfade
Lukning: Korkprop
Alkohol: 11%
Importør: Österreich Vin
Pris: 150,-

Comment

Comment

Paraschos Orange One 2012

En livlig og let tilnærmelig orangevin fra Friuli: Paraschos familien har græske aner men griber her tilbage til et traditionelt Collio blend og den lokale tradition med skindfermentering i store træfade; og således bereder Ribolla, Malvasia og Friulano et festfyrværkeri af spændstig frugt og fine tanniner; tørrede abrikoser, kandiseret orangeskal, hyben, kaneldrys, strøget tændstik og ja— fyrværkeri! Økologisk dyrket og flasket ufiltreret og uden tilsatte sulfitter. Ren naturvin, en forfriskende sag.

Paraschos Orange One 2012 Flaskevis (C) Thomas Bohl.jpg

Flaske: Orange One 2012
Vinhus: Paraschos
Område: Friuli-Venezia Giulia
Land: Italien
Druesort: Ribolla Gialla,
Malvasia Istriana, Friulano
Jordbund: Flysch
Dyrkningsform: Økologisk
Vinificering: Spontangæret,
et par ugers maceration
Lagring: Store træfade
Lukning: Korkprop
Alkohol: 13%
Importør: Il Buco
Pris: cirka 200,-

Comment

Comment

Gobelsburg Grüner Veltliner Eiswein 2016

Gylden isvin på Grüner Veltliner fra Schloss Gobelsburg. Den temmeligt tykskallede sort egner sig til at hænge længe på vinstokken og vente på de mindst syv graders frost, isvin ifølge østrigsk lov skal høstes ved; og anstrengelsernes afkast er et kondensat af sommer og vinter, moden frugt og kølig syre, knivskarp balance. Gule rosiner, honning, ananas, mango og lime, krydrede og mineralske noter i eftersmagen. Delikat og særdeles velegnet til eksempelvis gedeost.

Gobelsburg Eiswein Grüner Veltliner 2016 Flaskevis (C) Thomas Bohl.jpg

Flaske: Eiswein 2016
Vinhus: Schloss Gobelsburg
Område: Kamptal
Land: Østrig
Druesort: Grüner Veltliner
Jordbund: Løss, lehm, gnejs
Dyrkningsform: Bæredygtig
Vinificering: Små træfade
Lagring: Små træfade
Lukning: Korkprop
Alkohol: 10,5%
Importør: Bichel
Pris: 275,-

Comment