View Original

Cantina Giardino Paski 2015

Cantina Giardino er et samarbejde mellem seks venner med det formål at bevare lokale sorter og gamle marker i italienske Irpinia. Paski er på den lokale drue Coda di Volpe— "Rævehalen" på grund af dens lange klaser— og er med en uges skindkontakt og et år på store kastanjefade en potensopløftning af karakteristika fra sorten og den kalkholdige lerjord over den vulkansk undergrund. Dyb frugtaroma, frisk syre og lette bitternoter, tørrede abrikoser, kandiseret appelsinskal, mandel, bergamot. Nænsomt støvede tanniner, fine noter af ruskind, salmiaklakrids, urtesalt. Meget ligefrem og drikkevenlig.

Flaske: Paski 2015
Vinhus: Cantina Giardino
Område: Campania
Land: Italien
Druesort: Coda di Volpe
Jordbund: Vulkansk
Dyrkningsform: Økologisk
Vinificering: Spontangæret,
en uges skindkontakt
Lagring: Store kastanjefade
Lukning: Korkprop
Alkohol: 12%
Importør: Il Buco
Pris: cirka 200,-